10. august 2020
Det er lidt vildt t forestille sig, at der skal vises film her i salen til september, men Maria Brünner og Dennie Truberg er optimister. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Det er lidt vildt t forestille sig, at der skal vises film her i salen til september, men Maria Brünner og Dennie Truberg er optimister. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ombygning: Kino har hul i både gulvet og i pengekassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ombygning: Kino har hul i både gulvet og i pengekassen
Køge - 21. juli 2020 kl. 19:29
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En længe ventet renovering af landets næstældste biograf slås med corona-bivirkninger, og både økonomisk og praktisk hjælp efterlyses.

Det ligner mere et bombenedslag end en biografsal.

De rå brosten dominerer den store sal i den karakteristiske røde bygning på Lindevej 3, hvor der siden 1924 har ligget en biograf.

Det gør der heldigvis stadig, og står det til ildsjælene i Foreningen Borup Kino, der har ejet og drevet biografen siden september 2011, så skal den gamle dame have en tiltrængt ansigtsløftning, så hun er klar til at fejre sit 100-års jubilæum i 2024.

- Lige nu kræver det en god fantasi, men vi skal nok nå at blive klar til at åbne i september, siger foreningens formand Maria Brünner og kravler ned ad stigen til biografsalen.

Og det kræver vidst en forklaring.

Hul i gulvet

En stor del af den igangværende renovering går nemlig ud på at få udskiftet det gamle gulv og få lavet både isolering og gulvvarme.

Men.
- Da vi begyndte at pille gulvet af, så opdagede vi pludselig, at der hen mod indgangen til salen, er en stor forsænkning - det ser nærmest ud som om, der er har været en scene eller noget i den her ende af salen. Men scenen og lærredet er jo ellers i den modsatte ende, forklarer Maria Brünner.

- Så det var noget af en overraskelse og en streg i regningen, at vi nu pludselig skulle have lavet ekstra understøttelse, inden vi kan begynde at få lagt det nye gulv.

Men mureren har fået lavet de omkring 30 små søjler, der skal støtte det nye gulv, så nu kan arbejdet så småt fortsætte.

Brugernes ønsker

- Vi spurgte jo brugerne af Kino, hvad de kunne tænke sig, og det handlede meget hurtigt om varme, nye stole - og popcorn, fortæller Dannie Truberg, der er filmoperatør og et af foreningens nyeste medlemmer.

- Ønsket om popcorn kunne vi heldigvis hurtigt opfylde, og nu er i så i gang med varmen og stolene.

De nye stole bliver 60 dejlige og bløde plyssæder, der kun har et par år på bagen fra en biograf i Helsingør, og de er allerede indkøbt og venter »bare« på at blive installeret.

Det samme skal 40 af de gamle stole, som skal ompolstres og genbruges.

- Det handler rigtigt meget om stemningen her i den gamle kino, forklarer Maria Brünner.

- Der er så mange af vores brugere, som har et helt særligt forhold til biografen, og de var bestemt ikke vilde med den oprindelige plan for renoveringen.

Nej til stor modernisering

Oprindeligt var planen for et par år siden, at Borup Kino skulle gennem renoveres og laves til en tip-top moderne biograf, men dels lykkedes det ikke at skaffe de nødvendige 5-6 millioner kroner til projektet, og dels var der stor modstand mod planerne.

- Nu forsøger vi med et langt mindre projekt, som samtidig bevarer meget af den gamle stil og stemning, og så tager vi tingene efterhånden, som vi har pengene til det, siger Maria Brünner.

Som nævnt skal der lægges nyt gulv som samtidig isoleres og udstyres med gulvvarme, hele salen skal males, scenen skal bygges op igen, og de nye stole skal installeres.

Og der er ikke længe til september, hvor Borup Kino planlægger at genåbne.

Ja tak til hjælp

- Vi skal nok nå det, gentager Maria Brünner.

- Men vi tager da gerne mod al den hjælp, vi overhovedet kan få - og det gælder både hjælpe fra håndværkere eller andre praktiske grise og så selvfølgelig økonomisk fra både fonde og private.

- Corona-krisen har jo betydet, at vi har mistet over tre måneders indtægter, så vi har været nødt til at tage godt 100.000 kroner af de penge, der ellers var sparet op til renoveringen for at kunne betale terminerne, siger hun.

- Og vi står jo ikke på listen over dem, der kan få en hjælpepakke.

- Heldigvis har kommunen forhøjet vores lånebevilling, så vi skal nok få den her del på plads - men der er stadig mange andre ting, som den gamle dame trænger til at få gjort.

- Eksempelvis er tagrenderne mere end klar til en udskiftning, og det store skur, vi startede på at opføre sidste år til lagerplads til blandt andet kiosken - det mangler stadig både tag og døre, konstaterer formanden.

Svært at finde film

Når salen forhåbentlig står klar til september - måske nok sidst septembers, som Maria Brünner indskyder - så skal der selvfølgelig vises film, men det kan godt blive endnu en udfordring.

- Alt er enormt usikkert lige nu, forklarer Dannie Truberg.

- Rigtigt mange premierer bliver udskudt, så der er grænser for, hvor mange nye film, vi kan lægge billet ind på - men lad os nu se. Vi skal i hvert fald nok holde et brag af en genåbning.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk