18. juni 2021
Nu er der ingen undskyldning for at smide skoder overalt, for kommunen er klar med et nyt skodvåben. Foto: Torben Thorsø
gallery icon

Se billedserie

Nu er der ingen undskyldning for at smide skoder overalt, for kommunen er klar med et nyt skodvåben. Foto: Torben Thorsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt våben mod skodsvin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt våben mod skodsvin
Køge - 11. maj 2021 kl. 18:30

Som et forsøg på at nedbringe mængden af cigaretskod i det offentlige rum, har Køge Kommune valgt at sætte askeriste i belægningen på udvalgte steder i byen. Askeristen er en særlig fliserist, der sættes ned i fortovet, som nedenunder har et askebæger, der opsamler cigaretskod.

I alt er der nedlagt seks riste i Køge by. Tre i Ølbycentret og tre ved Køge Station. Blandt andet ude foran 7/11 i Ølbycentret og ved busstoppestederne ved Køge Station.

Køge kommune er inspireret af andre kommuner, som har haft gode erfaringer med brug af askeriste på lokationer med mange færdende.

Erik Swiatek (S), formand for Teknik- og Ejendomsudvalget har fulgt med i processen med tilblivelsen af de nye askeriste:

- Ligesom mange andre kommuner har vi også problemer med cigaretskod, der ligger og flyder og forurener i Køge Kommune. Derfor laver kommunen nu det her forsøg med askeriste, forklarer han.

Cigaretskod er det største affaldsproblem i Køge Kommune, lyder det i en pressemeddelelse fra kommunen, og placeringen af ristene er udvalgt på baggrund af den kortlægningsanalyse af henkastet affald, som Hold Danmark Rent laver for Køge Kommune hvert år.

Analysen for 2020 viser, at cigaretskod er det største affaldsproblem i Køge Kommune, ligesom det i øvrigt gør sig gældende for mange andre kommuner i Danmark. Faktisk viser analysen, at skod udgør hele 64 procent af de optalte stykker affald i Køge Kommune.

Det er blandt andet på baggrund af disse tal, at askeristene nu er sat op på nogle af de mest befærdede steder i Køge.

- Vi må jo bare konstatere, at vi har et skodproblem i Køge. Kommunen bruger rigtig mange timer på at holde byen og specielt stationsområderne rene for affald. Hvis cigaretskod blev smidt i askeriste og affald blev smidt i affaldsbeholdere, så kunne de timer jo bruges på noget andet. Vi er nødt til at holde fast i, at henkastet affald er et ansvarsområde for os alle sammen. Det starter med hånden, der smider det, siger Erik Swiatek.

Askeristene er finansieret af Køge Kommunes løbende affaldsprojekt »Køge - en ren fornøjelse«, der også står for de gratis lommeaskebægre, som kan afhentes hos VisitKøge, Kjøge Miniby og Teaterbygningen.

Forsøget med askeristene evalueres løbende, for at se, hvilken effekt ristene har på mængden af skodder i gadebilledet.

Nu er der ingen undskyldning for at smide skoder overalt, for kommunen er klar med et nyt skodvåben. Foto: Torben Thorsø

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk