20. september 2018
Hvis Køge Kommune skal tilbyde samme areal pr. borger i kommunale faciliteter og bygninger som i dag, vil det betyde en anlægsinvestering på cirka 1,4 milliarder kroner de næste ti år. Arkivfoto
Hvis Køge Kommune skal tilbyde samme areal pr. borger i kommunale faciliteter og bygninger som i dag, vil det betyde en anlægsinvestering på cirka 1,4 milliarder kroner de næste ti år. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt projekt skal bruge kommunens kvadratmeter smartere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt projekt skal bruge kommunens kvadratmeter smartere
Køge - 24. juni 2018 kl. 06:44
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køge Kommune skal blive bedre til at udnytte sine kvadratmeter klogt. Derfor sætter man nu gang i arbejdet med en ny strategi, der skal sørge for, at man bliver bedre til at udnytte de bygningen, kommunen råder over, så den tid, hvor de står tomme og ubrugte, bliver så lille som muligt.

Baggrunden er, at antallet af indbyggere i Køge Kommune ventes at stige med 8000 borgere de kommende ti år. Skal man tilbyde det samme areal pr. borger i kommunale faciliteter og bygninger som i dag, vil det betyde en anlægsinvestering på cirka 1,4 milliarder kroner. Hertil kommer øgede driftsomkostninger på cirka 35 millioner kroner om året. Målet er derfor at undersøge, om kommunens bygninger kan tjene til flere forskellige formål samtidig i højere grad, end det sker i dag.

- For en kommune, der skal bruge sine kvadratmeter, penge og resurser mest effektivt, er det oplagt sted at tage fat, så vi får brugt de bygninger, vi har mest effektivt, siger borgmester Marie Stærke (S), der betegner det som et kæmpeprojekt.

Også oppositionen støtter projektet.

- Kan vi på tværs af kommunen udnytte de kapaciteter bedre, så giver det god mening i disse effektiviseringstider at udnytte vores resurser bedre. Der er bestemt er basis for at afdække mulighederne bedre og styre det meget mere bredt, end vi gør i dag. Så det er et meget kærkomment projekt, siger Ken Kristensen fra Venstre.

Strategien skal ses i sammenhæng med en kommunal erkendelse af, at Køge Kommunes ejendomme har et betydeligt efterslæb på vedligeholdelse, som kommunen er nødt til at sætte ind over for, så ikke bygningsmassens tilstand bliver forværret. Nybyggeri er generelt dyrere end at renovere eller ombygge. Derfor vil det bedre kunne betale sig økonomisk for eksempel at tilpasse eksisterende bygninger til flere formål, før man begynder at tale om at bygge nyt.

- Der er nogle steder, hvor vi oplever stor mangel på foreningslokaler, mens der er andre steder, hvor der står lokaler tomme, siger Marie Stærke.

- Det kan være, at vi bliver nødt til at bede borgerne om at gå på kompromis med afstande, men også om at dele lokalet med andre. I dag er man måske vant til, at man kan have pokaler og lignende stående fremme, fordi man har lokalet for sig selv, men fremover kan det være, at man må dele lokalet med andre, for at vi kan udnytte vores resurser mest effektivt.

Men det kan også handle om, at man skal ændre indretningen af klasselokaler, så de lever op til de seneste pædagogiske og læringsmæssige mål og principper. Det kan også være et ønske om at ændre indretningen af bygninger i ældreplejen, fordi behovet i dag er anderledes, end da man byggede dem.

Men også i forhold til brug af energi i de kommune bygninger, giver det mening at have en større viden om, hvornår på døgnet, de bliver benyttet.

- Jeg har nogle tanker om, at hvis vi havde varmesensorer, der kunne fornemme, hvor meget en bygning bliver benyttet, så kunne vi indrette energiforbruget bedre for eksempel i forhold varme og, hvornår slidet på bygningen sker, så vi bedre kan forudse budgettet på energiforbruget, påpeger Marie Stærke.

Den strategiske del af projektet løber i perioden fra marts 2018 til marts 2019. Derefter skal den implementeres.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk