

Se billedserie
Nu kan turen i skoven ved Gl. Kjøgegaard snart kombineres med et besøg på Wennebergs nye galleri.
Hestestalden på Gl. Kjøgegaard er nemlig blevet omdannet til galleriet »Skov Kunsten«, der åbner den 30. marts.
- Man kan nærmest se, hvor hestene har bidt i båsens træværk; man får meget miljø forærende sådan et sted her, siger Sidsel Wenneberg med et kig rundt i de hyggelige lokaler.
Hendes navn vil være lokale kunstinteresserede bekendt, for hun har gennem flere år haft et lille i Nørregade, Køge.
- Hvor det tidligere var et mikro-galleri, så er det nu blevet en del større, siger hun med et smil og fortæller, at efter at have været alene i hendes eget galleri gennem et stykke tid, så havde hun fået lyst til at lave et sted, hvor der også er andre kunstnere på gulvet og på væggene.
Hun fortæller, at tanken bag galleriet er, at de mange gæster i området skal få lyst til at kigge indenfor.
- Her kan de eventuelt få en kaffe til turen i området - og når de så vender tilbage har de fået lyst til et købe et af de værker, de så før de gik af sted, siger hun med et grin.
Lige i øjeblikket er der fem kunstnere repræsenteret i galleriet og derudover andre, der her »lejet et søm« til enkelte værker.
-Hun håber, at rigtig mange i den kommende tid vil have lyst til at kigge indenfor i Skov Kunsten for at være med til at give det nye sted en god start. De må meget gerne komme fra hele Sjælland for at opleve både galleri og omgivelser.
- Her kan man få en spændende oplevelse, der spænder vidt og er noget andet end en traditionel kunstudstilling - og så får man endda naturen med, når man kommer herud, pointerer hun.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her