8. juli 2020
Lokalplanen kommer til at omfatte området inden for den gule markering. Illustration: Køge Kommune
gallery icon

Se billedserie

Lokalplanen kommer til at omfatte området inden for den gule markering. Illustration: Køge Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny stor idrætshal er på vej ved privatskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny stor idrætshal er på vej ved privatskolen
Køge - 28. juni 2020 kl. 13:18
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borup Privatskole ønsker at etablere en idrætshal med tilhørende faciliteter, to undervisningslokaler, pedelværksted og opbevaring på adressen Bækgårdsvej 54A og 54B. Området skal ligeledes omfatte parkeringsplads og adgangsvej.

Udvidelsen med idrætshal og faglokaler skal skabe mere plads og bedre faciliteter til de allerede indskrevne elever, der vil få mindre transport til idrætsundervisning. Det er ikke planen, at elevantallet skal øges.

Etablering af ny idrætshal i op til 10 meter høj, samt ændret anvendelse af delområdernes anvendelse til undervisningsformål, forudsætter udarbejdelse af ny lokalplan, hvori der blandt andet fastlægges anvendelse for de enkelte delområder i kommuneplanrammen. Det skriver Køge Kommune i en pressemeddelelse.

Den eksisterende bebyggelse på skolens ejendomme på Bækgårdsvej 54A og 54B skal rives ned og erstattes af ny bebyggelse. Der er foreslået en sydlig placering af idrætshallen på Bækgårdsvej 54B med parkering og adgangsvej mod nord på Bækgårdsvej 54A.

Lokalplanområdet dækker et areal på cirka 12 hektar mellem Roskilde-Ringsted jernbanen mod vest og Bækgårdsvej mod øst. Mod nord ligger blandet bolig og erhverv med åben lav bebyggelse, mens områderne øst og syd for området er udlagt til erhverv. Langs det sydlige skel i erhvervsområdet ligger Haveforeningen Bækgården.

Hvad mener du?
Køge Kommune vil gerne høre borgernes mening i forbindelse med det indledende lokalplanarbejde.

Normalt afholdes et borgermøde i forbindelse med det indledende lokalplanarbejde, men dette er ikke muligt på grund af coronavirus.

Derfor udsendes en startredegørelse med mulighed for at stille spørgsmål og komme med skriftlige forslag og synspunkter til lokalplanarbejdet i stedet. Der kan i perioden stilles opklarende spørgsmål på mail. Forslag og synspunkter som beskrevet nedenfor vil indgå i det videre arbejde med lokalplanen.

Startredegørelsen kan findes på kommunens hjemmeside koege.dk, og forslag og synspunkter skal være kommunen i hænde senest den 13. juli 2020. Kommentarerne kan sendes til tmf@koege.dk eller til Køge Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Torvet 1, 4600 Køge.

Spørgsmål til planen kan sendes til planlægger Anders Skovbo på anders.skovbo@koege.dk.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk