23. november 2020
Med tre barske bryg vil bryghuset og whiskydestilleriet gerne udfordre smagsløgene på de danske vikinger.
gallery icon

Se billedserie

Med tre barske bryg vil bryghuset og whiskydestilleriet gerne udfordre smagsløgene på de danske vikinger.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny øl fra Braunstein: Vikingeøl til vinteren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny øl fra Braunstein: Vikingeøl til vinteren
Køge - 25. oktober 2020 kl. 14:37

Det lokale bryghus i Køge er klar med tre barske øl, der er lavet i et tæt samarbejde med skotske Highland Park.

Bryghuset Braunstein og det skotske whiskydestilleri har skabt de tre øl som en del af en ny produktserie kaldet 58° North, som er skabt med inspiration fra steder på Orkneyøerne, hvor Highland Park holder til.

De har aldrig været blege for at bruge deres historie og placering, tæt på den nordlige polarcirkel, i en fortælling om, hvordan det brutale miljø på Orkneyøerne med orkanlignende storme og oprørte vande sikrer deres produkter en karakteristisk smag.

Den tilgang har også appelleret til folkene bag bryghuset i Køge.

Fluefisk i Skotland

- Vi er kommet meget i Skotland for at fluefiske. Når vi ikke fisker, besøger vi whiskydestillerier. Et af vores helt store idoler inden for whiskyfremstilling er Highland Park, siger Michael Braunstein, den ene af de to brødre bag Bryghuset Braunstein.

Det er øen Hoy, området ved Hobbister og klipperne Yesnaby, der har inspireret ølbrygningen. På hver sin måde repræsenterer de tre steder på Orkneyøerne noget, der har betydning for Highland Park. Bryghuset Braunstein har tappet essensen af de tre steder og omsat det til øl, fortæller de i en pressemeddelelse.

Her glæder man sig også på de barske øer

- Med de tre øl vil vi gerne fortælle de fantastiske historier fra Orkneyøerne, der betyder så meget for os. Bryghuset Braunstein er et godt match for os, og vores samarbejde går flere år tilbage. Bryghuset ligger ved vandet i Køge, Orkneyøerne er omgivet af vand. Vi arbejder på samme måde, med samme kvalitet og værdisæt, og whisky- og ølfremstilling har mange fællestræk, siger Martin Markvardsen, Highland Parks internationale Brand Ambassador.

De tre øl Hoy, Hobbister og Yesnaby er brygget i Køge og indeholder forskellige Highland Park-whiskyer, der gør 58° North-øllene fra Bryghuset Braunstein helt specielle, lyder det.

Der er tale om en India pale ale (IPA) med en 10 års whisky, en Brown ale med en 12 års whisky og en Coffee stout tilsat en whisky, der har hele 18 på bagen.

Øllene lanceres i forbindelse med Bryghuset Braunsteins åbning af Pakhuset Braunstein på Køge Havn. Pakhuset er et moderne forsamlingshus øllene Hoy, Hobbister og Yesnaby bliver en fast del af sortiment.

Man kan også købe dem på bryghusets hjemmeside.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk