11. maj 2021
Troels Ambo vil byde inden for til store vin- og gastronomioplevelser hos Erik Sørensen Vin i de nye rammer i kontorhuset ved Capelli Sport Stadion i Køge. Foto: Martin Rasmussen
Troels Ambo vil byde inden for til store vin- og gastronomioplevelser hos Erik Sørensen Vin i de nye rammer i kontorhuset ved Capelli Sport Stadion i Køge. Foto: Martin Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny leverandør af vin og oplevelser i Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny leverandør af vin og oplevelser i Køge
Køge - 04. maj 2021 kl. 14:28
Af Martin Rasmussen

Et afkølet vinrum bliver hjertet i de nye kontorlokaler ved Capelli Sport Stadion i Køge, hvor firmaet Erik Sørensen Vin netop har etableret sig, for vin er omdrejningspunktet i det over 60 år gamle firma, som nu har fundet vej til Køge.

Her vil firmaet kombinere vin, gastronomi og oplevelser for sine kunder, fortæller direktør og ejer Troels Ambo:

- Åbningen i Køge er et skridt hen imod det ønske, vi har, om at kunne dele vores passion og derigennem hjælpe flest mulige interesserede danskere til at få en større oplevelse med vin og gastronomi, forklarer han.

Erik Sørensen Vin driver i forvejen både webshop og vinhandel i Hellerup, men det er altså ikke planen at åbne en ny vinhandel i Køge, forklarer Troels Ambo. Her handler det derimod om eksklusive oplevelser, for man vil for eksempel benytte rammerne til vinsmagninger og middage.

- Det hele er bygget op om tanken om, at vi gerne vil give nogle gode oplevelser til vores netværk og kunder. Det skal ikke være en restaurant, men det skal være en ramme for oplevelser, der involverer mad, vin og spændende mennesker, forklarer Troels Ambo, der blandt andet er på vej med et arrangement med ex-fodboldspilleren Preben Elkjær.

- Et af de første arrangementer, vi har i støbeskeen, er en aften, hvor Preben Elkjær fortæller om sit forhold til vin og krydrer med historier fra sin tid i Italien. Vi får så en topkok til at lave en fantastisk middag, mens en af vores dygtige og passionerede vinmagere fortæller om sine vine - suppleret af historier fra os selv, fortæller han.

- Vi har gennem længere tid holdt mange middage, hvor vi trækker dygtige kokke ud på vores lokation eller bragt vores kunder ud til kokkenes restauranter. Samtidig vil vi gerne forsøge at formidle historierne omkring disse vine, enten ved at invitere vinmageren selv, eller påtage os formidlerrollen selv. Vin er en flygtig ting og er langt mere end blot et produkt. Vin er oplevelse og storytelling, og det er her vi håber på at kunne hjælpe flere til at få del i disse store oplevelser, der ligger og venter, siger Troels Ambo.

Smuk udsigt
De nye omgivelser i kontortårnet byder på en glimrende udsigt over grønsværen på Capelli Sport Stadion, og det er ikke tilfældigt, at det lige blev på Capelli Sport Stadion, Erik Sørensen Vin valgte til sin nye lokation i Køge.

- At lokalet ligger med en fed udsigt til fodboldbanen gør da absolut ikke noget. Alle i virksomheden er sportsinteresserede og er især begejstrede for fodbold, og det er svært ikke at blive i godt humør, når man står med sin telefon og kigger ned på det grønne "tæppe", smiler Troels Ambo, som også allerede har sørget for, at Erik Sørensen Vin er blevet en del af sponsorkredsen omkring HB Køge.

- Fordelen ved at lave events netop her med udsigt til fodboldbanen, er at man sænker skuldrene på en helt anden måde, end hvis man sidder på en fin restaurant. Vi ønsker med andre ord at fortælle om og lære gæsterne om de mange fantastiske oplevelser, der findes i gastronomiens univers, men vi ønsker at gøre det i øjenhøjde og helt uden at være belærende, fastslår Troels Ambo, der selv bor i Køge.

- Jeg håber at kunne bringe mange store lignende oplevelser til Køge på denne måde. Der er masser af mennesker, der elsker god vin, men mange kigger kun mod København, når der skal laves lignende arrangementer forretningsmæssigt, og det er lidt synd. Der er masser af gode restauranter uden for København, og vores mål med denne lokation er at lave en masse fede ting i samarbejde med vores gode kokkevenner og vinproducenter, siger han.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk