7. marts 2021
Skolen ved Lille Syd har nu fået tildelt en midlertidig landzonetilladelse af Køge Kommune, efter friskolens placering har været sendt i høring den seneste tid. Foto: Anders Ole Olsen
Skolen ved Lille Syd har nu fået tildelt en midlertidig landzonetilladelse af Køge Kommune, efter friskolens placering har været sendt i høring den seneste tid. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny friskole får grønt lys fra naboer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny friskole får grønt lys fra naboer
Køge - 20. februar 2021 kl. 14:11
Af Simon de Visme

Fra den 26. januar til 9. februar i år har sagen om Skolen ved Lille Syd været i nabohøring blandt de beboer, der har ejendomme langs den asfalterede del af Bjergvej, og ifølge Køge Kommune er der blot kommet tre bemærkninger - hvoraf alle udelukkende er positive tilkendegivelser.

arrow Læs også: Ny friskole rykker et stort skridt nærmere

Derfor får friskolen nu en midlertidig landzonetilladelse i tre år, så man har lov til at etablere den nye skole, der efter planen slår dørene op til sommer. Udover opbakning fra naboerne har Skolen ved Lille Syd tidligere fået grønt lys af både lokale politikere og forvaltningen.

Skolens eventuelle permanente placering skal fastlægges i forbindelse med lokalplanlægning i Herfølge Vest.

Bidrager positivt

I sin ansøgning har Skolen ved Lille Syd lagt vægt på, at man ønsker at oprette en friskole, som kan være med til at bane vejen for den nye bydel Herfølge Vest, inden byudviklingen sættes i gang. Et attraktivt skoletilbud ligger nemlig højt på prioriteringslisten for mange potentielle nye beboere, argumenterer friskolen.

Skolen vil etablere sig i forbindelse med Peter Aalbæks økologiske landsby ved Herfølge. Det skal samtidig være en skole, hvor eleverne skal være ude i naturen så meget som muligt, og når undervisningen kommer til at foregå indendøre, bliver det i specialbyggede skurvogne, der er indrettet til formålet, og i forsamlingshuset.

Derfor har Skolen ved Lille Syd ansøgt om at opsætte en midlertidig, flytbar pavillon på cirka 30 kvadratmeter, der skal understøtte de udendørs aktiviteter og pasningsordning.

Hos Teknik- og Miljøforvaltningen har man tidligere vurderet, at en midlertidig tilladelse til friskolen blot er en mindre ændring af den eksisterende anvendelse af forsamlingshuset, og at skolen samlet ikke vil have væsentlig påvirkning på området og kun positivt vil bidrage til den kommende fysiske udvikling af Herfølge Vest.

Herunder at det forholdsvist begrænsede optag af elever ikke vil være en væsentlig støjgene for naboerne.

En friskole skal i henhold til friskoleloven opstarte med mindst ni elever de første tre år. Derefter skal den udvides gradvist, så der efter tre-fire år er minimum op til 20-30 elever.

arrow Det grønne fællesskab - ny udeskole er godt på vej
02. november 2020 kl. 13:10 Opdateret: kl. 13:10
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk