5. august 2020
Til maj skal kommunens institutioner sortere affald lige som de private husejere. De nye regler er i høring nu.  Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Til maj skal kommunens institutioner sortere affald lige som de private husejere. De nye regler er i høring nu. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu skal børnehaven og plejehjemmet også sortere kartoffelskræller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu skal børnehaven og plejehjemmet også sortere kartoffelskræller
Køge - 14. januar 2020 kl. 18:22
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Parcelhusejerne har skulle vænne sig til dem. Nu skal daginstitutioner, skoler og plejehjem også til at sortere husholdningsaffaldet i de mange små spande.

Den ny indsamlingsordning for både kommunale institutioner og erhvervsvirksomheder er netop sendt i høring. Den skal træde i kraft pr. 1. maj 2020. Formålet er, at der kan opnås en stordriftsfordel, fordi implementeringen sker samtidig med, at kommunen udruller nye ordninger til flerfamilieboliger.

Der vil således også være tale om de samme typer af beholdere og containere, som ved husstandene og de samme tømmefrekvenser for affaldet.

Ordningen gælder for alle virksomheder i Køge Kommune. Men dagrenovationsordningen er opdelt i to dele for henholdsvis kommunale institutioner og virksomheder og alle øvrige erhvervsvirksomheder.

Kommunale institutioner

Kommunale institutioner og de øvrige kommunale virksomheder skal sortere dagrenovationen i to fraktioner. Det gælder madaffald, som kan blive til biogas, og hvor resten bruges som gødning på landbrugsjord. Og det gælder restaffald, som bliver forbrændt med udnyttelse af energien.

Alle andre erhvervsvirksomheder, som ikke er kommunale, skal fortsat aflevere dagrenovationslignende affald uden at sortere det.

Beholdere og containere

Dagrenovationslignende affald er blandt madaffald og restaffald i form af kartoner til mælk, juice og lignende, madholdigt eller snavset papir, pap eller plast, sod og aske samt andet affald, der hensigtsmæssigt kan bortskaffes som dagrenovation.

Tømmefrekvensen for mad- og restaffald fra kommunale institutioner og virksomheder følger tømmefrekvensen for husstande i kommunen. Det vil sige, at der tømmes mad- og restaffald hver uge i de tre sommermåneder, juni, juli og august, og hver 14. dag de øvrige ni måneder af året.

Papir, plastik og metal

De kommunale virksomheder og institutioner skal også til at sortere genanvendeligt papiraffald. Det er for eksempel aviser, reklametryksager, printerpapir, kuverter og kartonæsker. Papiret vil for de fleste institutioners vedkommende skulle samles i udleverede minicontainere på 660 liter.

Institutionerne skal også sortere plastemballage fra som plastflasker og -dunke, plastposer og -folier. Også til dette formål opstilles minicontainere fra kommunen.

Det samme gælder for glas og glasflasker og metalaffald som tomme aluminiumsdåser, konservesdåser og lignende. Lige som andet småt metalaffald omfatter eksempelvis sammenkrøllet aluminiumsfolie, kapsler og metal fra fyrfadslys også skal sorteres for sig selv.

Hvis affaldet ikke er sorteret korrekt, har skraldemanden lov til at lade det stå. Han skal dog putte en seddel i postkassen med årsagen til, at affaldet ikke er taget med.

Affaldsbekendtgørelsen skal i offentlig høring fra 10. januar 2020 - 7. februar 2020. Efter høringen forventes regulativforslagene forelagt til endelig godkendelse i Klima- og Planudvalget på udvalgets møde den 5. marts 2020 og herefter til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk