24. oktober 2020
Kenneth Santa, tidligere talentspejder- og chef i en række klubber som Køge Boldklub, Brøndby IF og Wolverhampton, er nu i færd med at oprette en ny fodboldklub, RB Køge, der fremover får hjemme ved Ravnsborghallen. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Kenneth Santa, tidligere talentspejder- og chef i en række klubber som Køge Boldklub, Brøndby IF og Wolverhampton, er nu i færd med at oprette en ny fodboldklub, RB Køge, der fremover får hjemme ved Ravnsborghallen. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu er det på plads: Her flytter ny fodboldklub ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu er det på plads: Her flytter ny fodboldklub ind
Køge - 25. september 2020 kl. 14:57
Af Anders Fallesen

Gættene har været mange og fantasien stor.

Er det Red Bull Køge, der er byens nye fodboldklub? Eller Rasenball Sport Køge? Eller Rishøj Boldklub Køge, måske endda Roskilde Boldklub Køge?

Nej, Ravnsborg Boldklub Køge er derimod RB Køges fulde navn, oplyser formand og initiativtager Kenneth Santa, som nu kan løfte sløret for overvejelserne bag både klubbens navn og arbejdet med at finde et hjemsted til den nye klub.

Visionerne bag RB Køge præsenterede han i stort interview her i spalterne for to uger siden, og nu er klubben så blevet formelt godkendt som folkeoplysende forening af Køge Kommune. Efter længere tids dialog om fremtidens rammer ligger det nu fast, at banerne ved Ravnsborghallen bliver klubbens hjemsted. For græsdelen af fodboldtræningen.

For RB Køge ønsker at tilbyde en bred vifte af træningstilbud på både græs, kunstgræs, indendørs halgulv og måske endda sand i enkelte tilfælde. Det vigtigste er at skabe de rette forudsætninger for, at de kommende RB Køge-spillere i U8- til U13-alderen udvikler deres tekniske og spillemæssige færdigheder, forklarer Kenneth Santa.

Geografi og region

I en udsendt pressemeddelelse skriver RB Køge:

- Ravnsborg Stadion i Køge ved Ravnsborghallen bliver klubbens base, og det bliver her, at vi i græssæsonen kommer til at udbyde de fleste af vores kommende aktiviteter. Det bliver en stor del af vores fremtidige klubkoncept at tilbyde kvalificeret fodboldtræning flere steder i Køge Kommune. For os er valget af (navnet, red.) RB et bevidst valg, som både dækker over klubbens navn i relation til den lokale geografi, men også over navnet »Regionens Boldklub Køge«. Vi vil nemlig være regionens foretrukne fodboldklub for de medlemmer, der vil træne godt med kvalificerede trænere, fra de starter til fodbold, lyder det i pressemeddelelsen.

Klubben vil desuden fungere som supplement til de eksisterende fodboldklubber, og man kan derfor forblive i egen klub og spille kampe og træne, men så tilkøbe ekstra træning, deltage i fodboldcamps med mere i RB Køge-regi.

Om det skriver klubben i pressemeddelelsen:

- I RB Køge kommer vi til at gøre op med, hvordan en fodboldklub normalt er organiseret og drevet. Vi er fremtidens fodboldklub, og vi er ikke bange for at sige, at vi kommer til at have Danmarks bedste træningstilbud til børn og unge fodboldspillere.

Gratis introtræning

RB Køge har ikke søgt DBU-licens og tilbyder derfor ikke kampe i klassisk DBU Sjælland-regi.

Vægten lægtes derfor på selve træningen, og klubben åbner op med et gratis træningstilbud i uge 42, hvor banerne ved Ravnsborghallen lægger græs til en række træningssessioner torsdag den 15. oktober og fredag den 16. oktober.

Spillere i aldersgrupperne U8 til og med U13 kan tilmelde sig på klubbens hjemmeside.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk