17. november 2018
Hjerteredder Nicolai Rasmussen fra Køge har blandt andet en vest liggende klar i bilen, hvis han bliver kaldt ud til et slagtilfælde. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Hjerteredder Nicolai Rasmussen fra Køge har blandt andet en vest liggende klar i bilen, hvis han bliver kaldt ud til et slagtilfælde. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nicolai Rasmussen er hjerteredder: - Jeg elsker at hjælpe andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nicolai Rasmussen er hjerteredder: - Jeg elsker at hjælpe andre
Køge - 21. oktober 2018 kl. 08:33
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere frivillige skal uddanne sig til hjerteredder, så chancen for at overleve et hjertestop bliver større.

arrow Læs også: Se billederne: Livredning i svømmehallen

Det er målet med en kampagne, der har Region Sjælland og Dansk Folkehjælp i front. I Køge har Nicolai Rasmussen sagt ja til at blive frivillig hjerteredder.

- Jeg er glad for at få mulighed for at hjælpe andre. Det er tilfredsstillende at kunne hjælp folk, og jeg ville selv sætte stor pris på hurtig hjælp, hvis jeg eller min familie fik brug for det, siger han.

Som uddannet hjerteredder indvilger Nicolai Rasmussen i at kunne kontaktes via en app på sin mobiltelefon for at køre eller løbe til nærmeste hjertestop, hvis der kommer en melding på det. Hjertereddere er i udgangspunktet til rådighed 24 timer i døgnet, og formålet er at spare livsvigtige minutter ved at ankomme til stedet og give hjerte-lunge-redning, inden ambulancefolkene står klar.

- Når man bor i en mindre by, så går der nogle minutter, før ambulancen kommer. Jo flere minutter, man kan skære af, jo større chance har personen for at overleve, pointerer Nicolai Rasmussen, der selv bor i Bjæverskov.

Giver ro og overblik

I tilfælde af et hjertestop bliver de tre nærmeste hjertereddere tilkaldt, og hver person har sin egen opgave. Den første på stedet skal i gang med selve hjerte-lunge-redningen, næste person skal hente nærmeste hjertestarter, mens den tredje person enten skal afløse ved hjertemassagen eller vise ambulancefolkene vej.

- Som hjerteredder er man aldrig alene, og det giver en tryghed, at der er andre, som også hjælper i situationen, forklarer Nicolai Rasmussen.

Han er til daglig ansat i Falck, uden at han dog kommer i nærheden af livredning, men han har oplevet, at uddannelsen som hjerteredder har haft en positiv betydning.

- Vi havde for nylig et slagtilfælde i familien, hvor folk synes, jeg var vildt rolig i situationen. Det giver mig nok en ro og et overblik, fordi jeg ved, at jeg kan hjælpe, fortæller han.

Hjerteredderen fra Køge bakker fuldt op om den regionale kampagne, som skal skaffe flere hjertereddere.

- Det er en fantastisk sag, og det er kun godt, hvis flere kan træde til på åben gade eller hjemme hos folk, pointerer Nicolai Rasmussen.

Han er endnu ikke blevet kaldt ud til en opgave som hjerteredder.

Fakta om hjertereddere
  • I oktober står regionen og Dansk Folkehjælp med støtte fra TVØst, P4 Sjælland, Lolland-Falster Folketidende og Sjællandske Medier sammen om en kampagne.
  • Målet er at skaffe mindst 2.000 frivillige hjertereddere, der får livredningskurser. De kan via en app på mobiltelefonen blive kaldt ud, hvis der er ringet 112 med et hjertestop i nærheden.
  • Der kaldes altid tre. Første person på stedet skal i gang med hjerte-lunge-redning, næste person skal hente nærmeste hjertestarter og tredje person skal måske afløse ved hjertemassagen og ellers sørge for at vise ambulancefolkene vej.

- I bund og grund er jeg glad for ikke at have været kaldt ud, men jeg elsker at hjælpe andre og gør en dyd ud af det. Det er tanken om at hjælpe andre, som har fået mig til at blive hjerteredder, siger Nicolai Rasmussen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk