21. oktober 2018
Muren ved Hans Erik Nielsens terrasse har fået en gevaldig revne, og ifølge beboeren på Norgesvej i Køge skyldes skaden det nærliggende anlægsarbejde på Søndre Havn. Foto: Simon de Visme
gallery icon

Se billedserie

Muren ved Hans Erik Nielsens terrasse har fået en gevaldig revne, og ifølge beboeren på Norgesvej i Køge skyldes skaden det nærliggende anlægsarbejde på Søndre Havn. Foto: Simon de Visme
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naboer raser igen over byggeri: - Hele vores mur er revnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naboer raser igen over byggeri: - Hele vores mur er revnet
Køge - 13. februar 2018 kl. 16:02
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Revnen i den lyse mur på terrassen skærer dybt ind i de smuldrende sten, og flere steder er malingen begyndt at falde af.

arrow Læs også: Virksomhed overskrider støjgrænse: Skal sætte arbejdstiden ned

Det er lidt over en uge siden, at Hans Erik Nielsen kom hjem til sit hus og oplevede voldsomme rystelser. Ifølge køgenseren kom vibrationerne fra det nærliggende anlægsarbejde på Søndre Havn, og dagen efter opdagede beboeren på Norgesvej en stor revne i sin mur.

- Mandag eftermiddag kunne jeg mærke, at jorden gav sig. Hele huset rystede totalt, og om tirsdagen opdagede vi, at hele muren var revnet, fortæller Hans Erik Nielsen.

Han er helt sikker på, at revnen skyldes arbejdet med at ramme spuns på Søndre Havn, der begyndte i sidste uge.

- Revnen har aldrig været der før, og vi opdagede den først tirsdag, påpeger Hans Erik Nielsen.

Beboeren på Norgesvej er en af flere naboer til boligbyggeriet på Søndre Havn i Køge, som løbende har klaget over både støj, rystelser og skader på husene. Flere har også lagt sag an imod Køge Kommune og byggeriet, heriblandt Hans Erik Nielsen.

- Vi klager konstant, men det er de ligeglade med i kommunen. Vi er luft for dem, og vi bestiller ikke andet end at løbe panden mod muren, når vi taler med dem, siger Hans Erik Nielsen.

Han er bange for, at skaderne bliver endnu mere alvorlige i fremtiden.

- Vi frygter, at det bliver meget værre, for arbejdet kommer endnu tættere på vores huse i fremtiden.

arrow Rolskov: Ingen undskyldninger for at larme
19. juni 2018 kl. 16:00 Opdateret: kl. 14:03

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk