

Se billedserie
Julemåneden står for døren og hos Home i Køge har man derfor fået den ide at indgå et særligt samarbejde til gavn for de familier, der har brug for en ekstra håndsrækning.
- Vi vil gerne gøre noget ekstra for dem, der trænger her op mod jul og børnene skal ikke lide. Alle fortjener et juletræ, forklarer indehaver af Home i Køge, Jacob Quistgaard.
Baggrunden for samtalen er en særlig julekampagne, som ejendomsmægleren har søsat i samarbejde med den lokale afdeling af Mødrehjælpen og landmand Hans Henrik Jensen: Gratis juletræer til alle, der henvender sig til Mødrehjælpen for at anmode om julehjælp.
Hans Henrik Jensen har gennem nogle år har forberedt frasalget af sin plantage i Store Heddinge. Derfor er han nu klar til at gå af med alle sine grantræer og forærer træer væk til alle, der henvises til ham af Home via Mødrehjælpen - derudover er alle øvrige til salg for den imødekommende pris af 100 kroner pr. styk uanset træets størrelse.
- Mødrehjælpen henviser til os - vi giver så folk et gavebevis, så de kan hente et gratis juletræ. Dem, der skal have et gratis juletræ, kan få det på tre måder: Den kan selv køre ud for at udvælge og fælde det eller de kan lade nogle af os fra Home eller hans Henrik til at fælde det - vi står ved plantagen søndag den 6. december klokken 12 til 14 og Hans Henrik er der også den efterfølgende søndag. Derudover får vi også leveret et læs træer hos os her i Køge. Her kan man også komme forbi og hente sit træ, forklarer Jacob Quistgaard.
Hans Henrik Jensens plantage ligger på Stevns. Jordlodden ligger for enden af Dortheavej i Store Heddinge.
Mødrehjælp i gaveregn
Hos Mødrehjælpen vækker det nye samarbejde med Home stor begejstring, fortæller formand for Køge-afdelingen, Ulla Knudsen.
- Det betyder utroligt meget - især i år, hvor alle er hårdt ramt. Det er fantastisk, at vi kan tilbyde vores familier et gratis juletræ. Vi er simpelthen så glade for det. I det hele taget er vi blevet ekstra begavede af forretningslivet i Køge i år. Det er dejligt, at forretningslivet har øje for vores familier. Vi har virkelig mærket, at der er nogle, der tænker på os, siger en glad bestyrelsesformand.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her