6. juni 2020
Malerklemmen i Dyndet åbnede tirsdag til en lidt anderledes hverdag efter mere end to måneders nedlukning. Foto: Simon de Visme
gallery icon

Se billedserie

Malerklemmen i Dyndet åbnede tirsdag til en lidt anderledes hverdag efter mere end to måneders nedlukning. Foto: Simon de Visme
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mistede store summer på nedlukning: - Dejligt at åbne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mistede store summer på nedlukning: - Dejligt at åbne
Køge - 21. maj 2020 kl. 06:03
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Malerklemmens hovedbygning kan dateres helt tilbage til omkring år 1750, og indenfor er vægge og borde fyldt med et utal af gamle platter, kaffekander og jagttrofæer. Men som noget nyt har de historiske artefakter fået selskab af et par hvide flasker med håndsprit.

Tirsdag klokken 12.00 åbnede restauranten i Dyndet i Køge Kommune nemlig dørene for første gang siden nedlukningen, og det er med ekstra afstand mellem bordene, færre siddepladser og altså masser af håndsprit rundt omkring.

Et par gæster har valgt at kigge indenfor på førstedagen hos Malerklemmen, som ellers normalt har lukket om tirsdagen, og hos Eyvind Munch, der driver stedet sammen med sin kone, Marianne, er bekymringen, hvorvidt der vil gå en rum tid, før kunderne for alvor tør komme ud igen.

- Jeg tror, det varer længe, før vi får mange gæster. Jeg tror, nogle er lidt bange for at være ude igen med andre. Flere af vores gæster er jo folk på 80, 90 og 95 år, fortæller Eyvind Munch.

Nedlukningen betød i første omgang, at Malerklemmen mistede alle sine planlagte selskaber, og det løb op i par hundrede tusinde kroner, fortæller ejeren. Han ved endnu ikke, om de kan få kompensation fra staten eller må tage et lån for at dække de tabte omkostninger.

- Men det kigger vores revisor på, understreger 71-årige Eyvind Munch.

Tid til at male

Humøret er dog stadig højt hos den historiske restaurant, der har været helt lukket - også uden mulighed for take-away.

- Det er dejligt endelig at kunne åbne igen, for vi har savnet kunderne. Det er hårdt ikke have den kontakt, når vi er vant til at have åbent næsten hver dag og så fra den ene dag fra til anden lukke ned, siger restaurantsejeren.

Han fortæller, at mange mennesker har ringet og været forbi Malerklemmen i lukkeperioden for at høre, hvornår de mon åbnede igen.

Men selvom dørene har været lukkede, har det ikke været ren ferie for ægteparret Munch. De har nemlig brugt tiden på at lave taget og male både borde, bænke og gavl.

- Det er jo ting, vi normalt ville have nogen til at hjælpe os med, men nu har vi selv haft tid til at rette op på det, så vi er klar til genåbningen, siger Eyvind Munch.

Håber på helligdag

Trods bekymringen for forsigtige kunder den første tid, håber Malerklemmen, at morgendagens Kristi himmelfartsdag kan trække mange mennesker til restauranten i Dyndet.

- Jeg tror, der kommer mange på torsdag, for de har meldt godt vejr, og folk skal jo ud og nyde helligdagen, påpeger Eyvind Munch, der er fortrøstningsfuld for, at Malerklemmen nok skal få tjent den tabte omsætning ind i løbet af året.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk