22. marts 2019
Udlændingenævnet har nu udvist teenagepigen Atcharapan »Mint« Yaungyai til Thailand, hvilket ryster hendes tidligere lærer i modtageklassen på Hastrupskolen. »Hendes familie er jo her,« siger lærer Marie Hvidtfeldt Bedsted om sagen. Billedet her fra marts måned, hvor Udlændingestyrelsen først udviste Mint. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Udlændingenævnet har nu udvist teenagepigen Atcharapan »Mint« Yaungyai til Thailand, hvilket ryster hendes tidligere lærer i modtageklassen på Hastrupskolen. »Hendes familie er jo her,« siger lærer Marie Hvidtfeldt Bedsted om sagen. Billedet her fra marts måned, hvor Udlændingestyrelsen først udviste Mint. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mints tidligere lærer er dybt bekymret: - Hendes familie er jo her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mints tidligere lærer er dybt bekymret: - Hendes familie er jo her
Køge - 03. oktober 2018 kl. 11:55
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var en meget berørt og trist Atcharapan »Mint« Yaungyai, som folkeskolelærer Marie Hvidtfeldt Bedsted tirsdag formiddag havde i armene.

arrow Læs også: Indsamling til udvist pige er eksploderet: Støtten vælter ind

Kort forinden havde 13-årige Mint og hendes familie fået beskeden om, at hun skal udvises til Thailand og inden på mandag dermed forlade Danmark, da først Udlændingestyrelsen og siden Udlændingenævnet har vurderet, at hun ikke vil kunne opnå »en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet.«

Det skriver DAGBLADET.
Afgørelsen ryster Marie Hvidtfeldt Bedsted, der har været Mints lærer i modtageklassen på Hastrupskolen i Køge, og som her til formiddags krammede og forsøgte at trøste Mint.

- Hun græd og var naturligvis enormt berørt, fordi hun ikke ved, hvad der skal ske, og hvad der er på færde, siger Marie Hvidtfeldt Bedsted tirsdag eftermiddag til DAGBLADET og fortsætter:

- Hun har håndteret situationen utrolig flot, efter at hun i marts fik den første afgørelse om udvisningen, som så pludselig blev omgjort. Hun var selvfølgelig meget påvirket af det, og det har trukket i langdrag. Nu, syv måneder senere, får hun så at vide, at hun skal rejse senest på mandag. Det er noget af en rutsjebanetur, siger Marie Hvidtfeldt Bedsted, der har været Mints lærer i modtageklassen på Hastrupskolen i godt 13 måneder.

For nylig kom Mint imidlertid over i en almindelig folkeskoleklasse, 7. Y på Hastrupskolen, da hendes sprogfærdigheder udviklede sig hurtigt.

- På meget kort tid har hun lært utrolig meget dansk, både i forhold til at skrive, læse, tale og forstå. Hun er rigtig kvik og arbejdsom, og vi har altid kun haft ros at give til skole/hjem-samtalerne. Og så er hun en god kammerat, der er meget vellidt af både elever og lærere, siger Marie Hvidtfeldt Bedsted til DAGBLADET.

Hun håber på et mirakel, men er umiddelbart meget forundret over, hvordan det er endt med en udvisning af en meget velfungerende, ung pige, fortæller hun.

- Tilbage i marts kunne jeg ikke forstå begrundelsen om, at man ikke mente, at hun kunne integreres. Og jeg kan slet ikke forstå den nu. Nu er hun blevet endnu mere dansk og har slået endnu mere rod i Danmark, hvor hun har sit liv og sin hverdag. For mig fremstår dette som kassetænkning, hvor man ikke har været inde at vurdere det enkelte barn og den enkelte sag, men hvor man har udvist for et godt ord.

- Og så må jeg sige, at jeg er bekymret for, hvad det er, som hun skal vende tilbage til, hvis hun udvises. Hendes familie er jo her, siger Marie Hvidtfeldt Bedsted om Mint, der både har mor, bonusfar og lillebror her i Danmark.

arrow Ålen fortsætter kampen for Mint
25. februar 2019 kl. 15:31 Opdateret: kl. 13:53
arrow Sverige er stadig ikke den rette udvej for Mint og hendes familie
22. februar 2019 kl. 13:07 Opdateret: kl. 12:41
arrow Nye regler hjælper ikke Mint
20. februar 2019 kl. 11:41 Opdateret: kl. 11:42

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk