13. december 2019
En skarpere vejledning i sager om familiesammenføring, heriblandt i sager som den om 13-årige Mint, der for tre uger siden måtte forlade Danmark, kan nu være på vej, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) søndag åbnede op for justeringer. Foto: Anders Fallesen
En skarpere vejledning i sager om familiesammenføring, heriblandt i sager som den om 13-årige Mint, der for tre uger siden måtte forlade Danmark, kan nu være på vej, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) søndag åbnede op for justeringer. Foto: Anders Fallesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mint-sagen: Støjberg vil se på mulighed for bedre vejledning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mint-sagen: Støjberg vil se på mulighed for bedre vejledning
Køge - 29. oktober 2018 kl. 14:37
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) talte i generelle termer, da hun i TV2 Nyhederne søndag aften svarede på spørgsmål om de mange udvisningssager, hvor ulykkelige familier splittes og må fraflytte landet.

arrow Læs også: Mints redning rykker endnu nærmere

Heriblandt sagen om 13-årige Atcharapan Mint Yuangyai, der for præcis tre uger siden måtte tage afsked med Danmark efter at være blevet udvist til Thailand, skriver DAGBLADET.

Mange har siden argumenteret for, at loven om familiesammenføring rammer skævt, når velfungerende børn og unge må forlade landet, til trods for at de behersker både det danske sprog og deres skolegang.

I TV2 Nyhederne søndag redegjorde Inger Støjberg for årsagen til, at loven blev indført tilbage i 2004. Hun fremhævede, at hovedmålet var at forhindre, at forældre fra eksempelvis Pakistan eller Somalia sendte deres børn på koranskoler i hjemlandet og så fik dem familiesammenført til Danmark, kort inden de fyldte 18 år.

Siden er loven blevet ændret ved en hastebeslutning i 2016, og det er den gældende lov, der har gjort, at Mint er vurderet til ikke at kunne integreres i Danmark.

Blandt andet fordi hun har tilbragt de første 12 år af sit liv i Thailand, ligesom familien ikke straks søgte om familiesammenføring, da Mints mor, Ratree, først kom til Køge og fik opholdstilladelse i 2015.

Hensigten med loven er blandt andet, at man som forældre skal udvise store vilje i forhold til at få barnet til Danmark.

Søndag i TV2 Nyhederne åbnede Inger Støjberg så op for at kigge på vejledningen i sager om familiesammenføring.

- Jeg vil gerne se på, om vi kan vejlede bedre om, at man skal tage sit barn med herop med det samme. Havde man bare taget barnet med fra dag ét, er det ligegyldigt, om barnet er to år eller 15 år, for så er der ingen problemer i at få barnet med. Det er der i den situation, hvor man lader barnet blive i hjemlandet. Jeg kan også omvendt tænke, at man lader barnet blive hjemme i lang tid, for der er jo nogle sager, hvor man ser, at man lader barnet blive hjemme i 5-7 år, inden man begynder at tænke på at familiesammenføre til Danmark, og det er altså lang tid, hvis man gerne vil leve sammen med sit barn. Og det vil de fleste jo, sagde Inger Støjberg til TV2 Nyhederne.

Mints bonusfar Frank Thøgersen har tidligere forklaret, at han og Ratree efter egen opfattelse blev rådet af Udlændingestyrelsen til at vente med at få Mint til Danmark.

- Jeg havde klart den opfattelse efter samtalen med Udlændingestyrelsen, en samtale, der dog også omhandlede mange andre spørgsmål. Jeg følte, at jeg fik en rådgivning og vejledning om, at det ville være logisk for mig at vente med at få Mint herop, og at Udlændingestyrelsen ikke syntes, at der var noget galt med det. Det var logisk, i forhold til at hun dengang ville kunne blive bedre til engelsk og dermed bedre rustet til at komme herop og gå i modtagerklassen. Jeg kan ikke vide, hvad hensigten var med det, men jeg må jo holde det hos mig, for det var mig, der fik den opfattelse, sagde Frank Thøgersen i P1 Debat den 10. oktober.

Udlændingestyrelsen ønskede dengang ikke at deltage i udsendelsen, men afviste klart over for P1 Debat via mail, at man skulle have ydet rådgivning i en konkret sag, da man ikke har den beføjelse.

arrow Se de glade billeder: Mint vendte hjem til Hastrupskolen
21. oktober 2019 kl. 10:43 Opdateret: kl. 10:43
arrow Det lysner for Mint: Minister fortrøstningsfuld om ny lov
16. oktober 2019 kl. 13:09 Opdateret: kl. 13:09
arrow Mint kom hjem til Køge: Endelig er familien samlet igen
15. oktober 2019 kl. 11:15 Opdateret: kl. 11:15

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk