12. december 2018
Tirsdag aften lokal tid måtte familien Thøgersen/Yuangyai endnu engang tage afsked, da Mints lillebror Malick og bonusfar Frank skulle flyve hjem til København, mens mor Ratree og 13-årige Mint måtte forblive i Thailand. Privatfoto
Tirsdag aften lokal tid måtte familien Thøgersen/Yuangyai endnu engang tage afsked, da Mints lillebror Malick og bonusfar Frank skulle flyve hjem til København, mens mor Ratree og 13-årige Mint måtte forblive i Thailand. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mint-sagen: Familien kæmper for at skaffe penge til retssag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mint-sagen: Familien kæmper for at skaffe penge til retssag
Køge - 18. november 2018 kl. 07:00
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var, om muligt, endnu hårdere denne gang at skulle sige farvel til bonusdatter Mint og hustru Ratree, fortæller 51-årige Frank Thøgersen, der tirsdag aften lokal tid forlod Bangkok med kurs mod Danmark.

arrow Læs også: Skolekammerater samler ind til Mint

Med sønnike Malick havde Frank været i Thailand for at være sammen med Mint og Ratree for første gang, efter at Mint den 8. oktober måtte forlade Danmark som følge af at være blevet udvist.

Og selvom familien efterhånden har »vænnet« sig til at være på en følelsesmæssig rutsjebanetur, tærer det utvivlsomt på kræfterne, at ens fremtidige familieliv er forbundet med så megen usikkerhed, konstaterer Frank efter hjemkomsten til Danmark.

Men det gælder om at holde modet oppe. Også selvom der er en del juridiske forhindringer forude, som potentielt kan spænde ben for familien og deres håb om en tilværelse sammen i Danmark, fortæller Frank Thøgersen.

Hvad der helt konkret kommer til at ske, ved han endnu ikke, men i første omgang handler det om ikke at begå fejl, der kan give bagslag.

- Vi har endnu ingen ide om, hvorvidt en retssag vil give opsættende virkning, eller om Mint må være i Danmark, mens en eventuel retssag kører. Og hvis vi træffer en forkert beslutning og spænder ben for os selv i det juridiske forløb, er vi jo lige vidt. Der er så utrolig mange ting, vi skal tage hensyn til lige nu for ikke at skyde os selv i foden. Min kone skal jo også følge sin danskundervisning for at kunne få sin permanente opholdstilladelse, og der har jeg for nylig måttet ringe til jobcenteret for at høre, om det var okay, at hun var væk i tre måneder, mens hun er i Thailand hos Mint. Det var okay. Men det er bare et eksempel på de ting, vi skal have styr på, siger Frank Thøgersen.

Familiens advokat, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, fortæller til DAGBLADET, at man lige nu afventer svar på ansøgningen om fri proces. Ansøgningen ligger hos Civilstyrelsen, og sagsbehandlingstiden ventes at være mellem fire og seks måneder.

Bortset fra ansøgningen om fri proces sker der rent juridisk ikke mere lige nu, oplyser advokaten. Efter at familien fra Køge for godt en måned siden fik afslag på deres forespørgsel om retshjælp fra deres forsikringsselskab, Aros Forsikring, er bundlinjen for nuværende, at der mangler penge til at løfte sagen, fortæller Frank Thøgersen.

- I første omgang skal der deponeres 50.000 kroner, hvis vi skal lægge sag an, siger han og tilføjer, at det potentielt kan blive en hel del mere, hvis sagen trækker ud i ét til to år og endda skulle ende med et nederlag.

Men nu handler det så om at skaffe pengene og give det et forsøg, tilføjer han i samme åndedrag. Foreløbig har familien fået tilsagn om økonomisk støtte til en retssag af blandt andre filmmanden Peter Aalbæk, ligesom flere andre gode kræfter har meldt sig på banen. Herunder en indsamling på hjemmesiden caremaker.dk, som i skrivende stund er oppe på 21.685 kroner, der skal gå til flybilletter, når Frank og Malick flyver frem og tilbage mellem Asien og Europa, og ikke mindst til juridisk bistand.

arrow V-bagland modsiger Støjberg: Efterlyser hjælp til udviste børn
16. november 2018 kl. 11:29 Opdateret: kl. 11:30
arrow Støjberg står fast: Ingen dispensation til udviste børn
16. november 2018 kl. 08:10 Opdateret: kl. 08:12

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk