25. januar 2021
Alle interesserede kunne søndag tage en skovl i hånden og grave et stykke af det grønne græs op fra Herfølge Stadions opvisningsbane, som nu omlægges til kunstgræs. Her ses Herfølge Boldklubs mangeårige venstreback, Gert Nodin, der skulle have et minde med hjem. Foto: Herfølge Boldklub
gallery icon

Se billedserie

Alle interesserede kunne søndag tage en skovl i hånden og grave et stykke af det grønne græs op fra Herfølge Stadions opvisningsbane, som nu omlægges til kunstgræs. Her ses Herfølge Boldklubs mangeårige venstreback, Gert Nodin, der skulle have et minde med hjem. Foto: Herfølge Boldklub
Foto: Herfølge Boldklub
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minder fra en svunden tid: Fik græs med hjem der duftede af guld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minder fra en svunden tid: Fik græs med hjem der duftede af guld
Køge - 30. november 2020 kl. 11:04
Af Anders Fallesen

Søndag formiddag gik mange en tur ned ad mindernes allé, da Herfølge Boldklub åbnede portene til stadion og lod alle interesserede komme til med skovle og spader.

20 år efter klubbens største triumf nogensinde var der således mulighed for at få sig et stykke af Herfølge Stadions græstæppe med hjem, fordi banen i de kommende måneder omlægges til en kunstgræsbane.

Christina Kaiser fra Herfølge Boldklub fortæller, at rigtig mange på forhånd havde vist interesse for begivenheden. Selvom lidt færre end det dukkede op i går, var der alligevel masser af folk med og uden officiel tilknytning til klubben, som stak spaden i jorden og nappede lidt grønt græs med hjem.

- Der var mange af de gamle, som kom forbi, blandt andre Gert Nodin, siger Christina Kaiser om klubbens mangeårige venstreback og fortsætter:

- Han skulle have det stykke græs med hjem fra den kvadratmeter, hvor han scorede et mål tilbage i 99/00-sæsonen, og han mente at kunne huske præcis, hvor det var. Der var nogle af de andre, som dog sagde, at det lå ti meter tættere på mål, da de ikke mente, at han kunne sparke så hårdt, fortæller Christina Kaiser med latter i stemmen.

Også målmager Frank Løndal skulle sikre sig et par stykker grøn nostalgi.

- Han kunne desværre ikke være der, men hans datter og barnebarn kom og gravede lidt græs op ved hvert mål, hvor han jo har scoret så mange gange, fortæller Christina Kaiser.

En heldig Herfølgefan i Katalonien kan ligeledes se frem til snart at modtage en særlig forsendelse. Hans bror fik sikret sig et stykke, som nu sendes syd på som en fødselsdagsgave, fortæller Christina Kaiser.

Planen er, at kunstgræsbanen på Herfølge Stadions opvisningsbane skal være klar til april, og i det hele taget venter flere særlige dage i klubben også næste år, da Herfølge Boldklub fylder 100 år i 2021.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk