20. november 2017
Den 42-årige tiltalte skilte en militærriffel ad og vakuumpakkede den i flere dele, før han gemte den under gulvet i sit skur i hjemmet i Herfølge. Det fortalte han, da han afgav forklaring i Retten i Roskilde onsdag. Foto: Katrine Wied
Den 42-årige tiltalte skilte en militærriffel ad og vakuumpakkede den i flere dele, før han gemte den under gulvet i sit skur i hjemmet i Herfølge. Det fortalte han, da han afgav forklaring i Retten i Roskilde onsdag. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Militærriffel lå vakuumpakket under gulvbrædderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Militærriffel lå vakuumpakket under gulvbrædderne
Køge - 09. november 2017 kl. 17:23
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han skulle opbevare militærriflen for Superman.

arrow Læs også: Fire års fængsel: Kurér dømt for transport af hashformue

Sådan lød den 42-årige tiltaltes forklaring på, at politiet under en af mange hemmelige ransagninger i hjemmet i Herfølge fandt en militærriffel mrk M95, mrk. HMAK, med 30 skarpe patroner og yderligere tre magasiner med 85 skarpe patroner. Kodenavnet Superman refererer til den nu dømte narkobagmand Andreas Redding, der har fået syv års fængsel i sagen. Det skriver DAGBLADET Køge.

På tredjedagen i retssagen mod en 42-årig mand og hans 39-årige hustru fra Herfølge var det den 42-årige mand, der sad på anklagebænken hele dagen i Retten i Roskilde.

Ud over, at han og konen er sigtet for at medvirke til en omfattende indsmugling af 1085 kilo hash fra Spanien til Norge og Danmark, er han også tiltalt for at overtræde våbenloven.

Den 42-årige mand forklarede, at militærriflen var et våben, som han indvilligede i at opbevare for Andreas Redding fra den 13. oktober 2016.

Kort forinden havde Redding haft indbrud i sit nye hjem på Møn, hvor der var blevet stjålet omkring 1,5 millioner i kontanter, fortalte den 42-årige. Redding mistænkte først den 42-årige mand for at stå bag indbruddet, da han var en af de eneste, der kendte til den nye adresse og havde kendskab til, at Redding kunne ligge inde med et stort pengebeløb.

- Men det lykkedes mig at få ham beroliget, forklarede den tiltalte.

Men alligevel følte han sig nødsaget til at acceptere, at våbnet blev opbevaret hjemme hos ham.

- Jeg tog en chance, fordi jeg følte, at jeg skyldte ham. Jeg var nødt til at bevise, at jeg ikke har lavet indbruddet, sagde han.

Anklagemyndigheden kunne således fremvise et foto fra den 13. oktober 2016, som er optaget af det overvågningskamera, som politiet havde placeret uden for ægteparrets hjem i Herfølge, så man kunne optage alle, der kom og gik fra bopælen.

På billederne kunne man se Andreas Redding ankomme i bil. Ud af bilens sidedør tog han en stor taske, hvor man kunne se et sort riffelløb stikke ud af, hvorefter han gik ind på adressen.

- Han kom ud til mig i vores skur, hvor jeg stod og arbejdede. Han satte bare tasken på bordet, fortalte den 42-årige mand.

Våbnet havde Redding anskaffet, efter at han angiveligt havde været kidnappet i Spanien, forklarede den tiltalte videre. Men nu frygtede Redding, at politiet skulle finde det i forbindelse med indbruddet.

Derfor skilte den 42-årige mand militærriflen ad og vakuumpakkede delene i fire adskilte pakker for at skjule det. Derpå lagde han det ned i et hulrum under gulvet i skuret, lagde gulvbrædderne af krydsfinér tilbage på plads og stillede værktøj overpå.

Ikke desto mindre lykkedes det senere for politiet at finde våbnet under en hemmelig ransagning. Her valgte man at uskadeliggøre riflen, så det ikke kunne skyde, og lægge den tilbage på plads undergulvet, hvor det lå, indtil den 42-årige mand, den 39-årige kvinde og Andreas Redding blev anholdt den 7. december 2016.

Den 42-årige mand er også tiltalt for at være i besiddelse af en springkniv, en strømpistol og en gasspray. Tre forhold, som han har erkendt.

arrow Bagmand: Kurér vidste godt det handlede om hash
10. november 2017 kl. 13:49 Opdateret: kl. 11:58
arrow Tiltalt for hashhandel: Det hele handlede bare om telefoner
09. november 2017 kl. 06:04 Opdateret: kl. 18:29
arrow Kvinde smed brev ud af fængselsvindue: Mor og far skulle skjule penge
08. november 2017 kl. 18:26 Opdateret: kl. 18:31
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk