15. december 2017
I Ejby har man over en længere periode oplevet stigende interesse for esport. Derfor har man valgt at oprette en helt ny klub, der under navnet Ejby Esport Club skal samle de unge, lokale computerspillere og udvikle fremtidige talenter. Foto: René Birch
I Ejby har man over en længere periode oplevet stigende interesse for esport. Derfor har man valgt at oprette en helt ny klub, der under navnet Ejby Esport Club skal samle de unge, lokale computerspillere og udvikle fremtidige talenter. Foto: René Birch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere esport i Køge: Ejby vil strukturere de unges computerspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere esport i Køge: Ejby vil strukturere de unges computerspil
Køge - 13. juli 2017 kl. 15:30
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En stigende interesse for esport blandt byens unge har betydet, at man i Ejby har valgt at oprette en helt ny klub. I fremtiden skal de lokale, unge computerspillere nemlig samles i Ejby Esport Club. Det skriver DAGBLADET Køge.

arrow Læs også: Fremtidslinjen tager e-sport til sig: - Det giver ekstra motivation

Det er Ejby IF, som har oprettet klubben, og beslutningen blev taget på et stiftende møde den 29. juni. På mødet deltog blandt andet Ejby IFs forretningsudvalg og bestyrelsen for Ejby Medborgerhus.

Formanden for den nye esports-klub, René Birch, fortæller, at interessen fra de unge kom frem sidste år på et inspirationsmøde i Ejby Borgerforening. Dengang besluttede borgerforeningen og medborgerhuset at afholde såkaldte LAN-parties, hvor de unge kunne mødes fysisk og konkurrere i forskellige computerspil mod hinanden.

Siden da har interessen for esport i Ejby været stigende, og derfor er de lokale kræfter nu klar til at tage endnu et skridt fremad.

- Gennem en længere periode er der kommet flere og flere deltagere til de her arrangementer, og derfor er det naturligt at ophæve det, så at sige, til en klub. Det er med til at give det en helt anden struktur, siger René Birch.

Som medlem af Ejby IF får Ejby Esport Club også adgang til hjælp fra andre kanter.

- Vi tror på, at esport har sin berettigelse, og her giver en egentlig klub nogle andre muligheder. Klubben kommer ind under DGI og andre forbund, der alle har foreninger, og dermed får vi også adgang til hjælp i opstarten, instruktører og masser af viden, fortæller René Birch.

Det er blot et par uger siden, at man i Borup stiftede en ny forening for esport, der også skal samle de lokale computerspillere. Udviklingen i Køge Kommune følger derfor fint med den globale trend, hvor esport mere eller mindre stormer frem.

I Ejby Esport Club håber man også, at fremtiden byder på mere strukturerede konkurrenceforhold for de unge gamere.

- På sigt håber jeg, at der kommer flere afdelinger i andre landsbyer i kommunen og Køge by, så der bliver mulighed for at spille mod hinanden lige som på fodboldniveau, siger René Birch, der er positiv omkring den nuværende udvikling.

- Esport er fremtiden. Ikke at forklejne fodbold og håndbold, men det her er en helt ny dimension, og de unge er opvokset med teknikken.

arrow DGI hjælper Borup med esport: - Forældrenes rolle er central
27. juni 2017 kl. 18:03 Opdateret: kl. 14:28
arrow Borup hiver tastaturet frem: Ny esportsforening ser dagens lys
27. juni 2017 kl. 16:02 Opdateret: kl. 14:22
arrow Se billederne: Esports-talenter fyldte Tapperiet
20. februar 2017 kl. 16:03 Opdateret: kl. 12:46
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk