8. maj 2021
Formand for Marineudvalget Bent Sten Andersen (DF) er stærkt begejstret for udviklingen af Køge Marina og de mange kommende muligheder i området.  Bag ham ses det nye afmiteater.
gallery icon

Se billedserie

Formand for Marineudvalget Bent Sten Andersen (DF) er stærkt begejstret for udviklingen af Køge Marina og de mange kommende muligheder i området. Bag ham ses det nye afmiteater.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Masser af nye tiltag på Køge Marina

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Masser af nye tiltag på Køge Marina
Køge - 27. januar 2021 kl. 05:47
Af Henrik Førby Jensen

Havnemester Kenneth Højlund og hans folk har ekstra travlt i disse uger: Pr. 1. maj skal den sydlige ende af Køge Marina være anlagt med rullegræs på et stort område omkring et nyanlagt amfiteater, og ved det hidtil tomme havnebassin anlægges toiletter og to nye flydebroer med plads til 50-60 nye lystbåde. Der graves dræn, lægges kabler og anlægges masser af græs på fuld tryk.

Siden weekenden har folkene fra Leopolds Rullegræs i Bjæverskov således haft travlt med at beklæde bakkeskråningerne, der hastigt har ændret karakter til et rent »teletubby-landskab« med perfekte, grønne bakker, der bugter sig i bløde kurver.

Formand for Marinaudvalget Bent Sten Andersen lægger da heller ikke skjul på begejstringen for, at udvalgets arbejde bærer frugt.

Han ser store perspektiver for de kommende års for udvikling af Danmarks arealmæssigt største marina.

Allerede nu oplever havnekontoret en stor efterspørgsel efter bådpladser, og Kenneth Højlund Jensen forudser, at de nye bådpladser bliver revet væk.

Bent Sten Andersen forventer desuden, at etableringen af et nyt vandrehjem og en fortsat udvikling med nye butikker og spisesteder på marinaen vil skabe en endnu større succeshistorie til glæde for hele byen.

- Det er helt vildt - der bliver run på, når det her rygtes. Jeg har en vision om, at der kan laves koncerter og alt muligt andet herude. Køge Festuge behøver jo ikke kun at være centreret i bymidten og der skal jo også være noget for os, der godt kan lide at gå til koncert. Jeg tænker, at man kan spille ret højt herude uden at genere nogen, siger udvalgsformanden.

Han mener, at det stort set kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad det nye amfiteater kan bruges til.

En sankthansaften med bål og tilskuere på de nyanlagte skråninger er en oplagt mulighed. Området indbyder desuden til udflugter, og der er god plads til foodtrucks, kaffeboder og salg af fadøl til tørstige gæster.

For deltagere i konferencer på det kommende vandrehjem er der endog rigtig gode muligheder for en solid »walk and talk«, mens man suger indtrykkene fra den smukke udsigt til sig. Lystbådehavnens liv er allerede i god udvikling, og mere aktivitet vil betyde endnu mere liv. En god og selvforstærkende spiral.

- Tidligere var Køge sådan et sted, hvor lystsejlerne sejlede forbi - det er ved at ændre sig. Og prøv lige at forestille dig at sidde på skråningen og kigge ud over det hele, siger udvalgsformanden.

Han skuer ud fra toppen af skråningen, hvor man på denne klare vinterdag uden problemer kan skue ind over Køge by, over til Amager og langt ind mod København.

Endnu er adgangsvejen til området ikke fuldt etableret, og det beskedne parkeringsareal kan hurtigt vise sig at være for småt på en bagende varm sommerdag. Der er et stykke udviklingsarbejde at gøre, men perspektivet er klart.

- Det kan blive et genialt sted. Det skal være sådan, at man kan køre herned og parkere sin bil, og der skal etableres et område, hvor man i vinterhalvåret kan have sin båd opmagasineret. Bådene kan så rykkes i sommerhalvåret. På den måde kan området have en dobbelt funktion, forklarer Bent Sten Andersen.

Hans begejstring for marinaens udvikling og potentiale er tydelig, men han er opmærksom på, at der også er et hensyn at tage til bådejere, havnenes ressourcer og slitage på området.

- Det er klart. Tanken er ikke, at amfiteatret skal være scene for musik og fest hver eneste weekend i sommerhalvåret, understreger udvalgsformanden.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk