28. februar 2021
Marinehjemmeværnets gummibåd og mandskab var hurtigt afsted, da alarmen gik. Privatfoto
Marinehjemmeværnets gummibåd og mandskab var hurtigt afsted, da alarmen gik. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Marinehjemmeværnet rykkede ud til marinaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marinehjemmeværnet rykkede ud til marinaen
Køge - 22. februar 2021 kl. 19:30
Af Lars Andersen

Alarmen gik i weekenden hos vagthavende i Marinehjemmeværnflotille 368 Køge, fordi Joint Rescue Coordination Center (JRCC) havde fået oplyst, at en pram var ved at synke ud for Køge Marina.

En eftersøgning af eventuelle nødlidende skulle etableres og prammen skulle gerne bringes i havn. Det skriver Marinehjemmeværnet i en pressemeddelelse.

Kaptajnløjtnant Per Bach Lauritsen fik hurtigt samlet en gummibåds-besætning til at sætte MHV815 Kurerens gummibåd i vandet.

Gummibåden under ledelse af fartøjsfører Carsten Seersholm kom hurtigt ud af Køge Havn og over til Køge Marina, hvor man fandt den forulykkede jagtpram ud for indsejlingen til marinaen.

Jagtprammen var omgivet af et antal kajakroere, der forgæves havde forsøgt at vende den halvt sunkne pram.

Marinehjemmeværnets mandskab fik hurtigt søgt i det omliggende vand efter forulykkede personer - heldigvis uden at finde nogen - og tog derefter fat på at vende jagtprammen og få den trukket ind til Køge Marina.

Herefter kunne gummibåden returnere til MHV815 Kureren i Køge Havn og afslutte opgaven.

Marinehjemmeværnet løser blandt andet opgaver indenfor farvandsovervågning, søredning, sikring af havmiljøet og Host Nation Support.

Marinehjemmeværnet har fartøjer liggende i 30 havne i Danmark, samt mindre indsatsfartøjer flere steder i landet.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk