23. oktober 2019
Eleverne på FGU skolen på Klemmenstrupgård stod for serveringen, da borgmester Marie Stærke fredag holdt reception i anledning af hendes 40 års fødselsdag. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Eleverne på FGU skolen på Klemmenstrupgård stod for serveringen, da borgmester Marie Stærke fredag holdt reception i anledning af hendes 40 års fødselsdag. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Marie fejrer 40 år: Se alle de mange gæster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marie fejrer 40 år: Se alle de mange gæster
Køge - 31. august 2019 kl. 09:26
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var stuvende fuld, da borgmester Marie Stærke fredag eftermiddag holdt reception i anledning af, at hun lørdag fylder 40 år.

arrow Læs også: Gymnasiets politiske kravlegård og lærerige knubs formede Stærke

Receptionen blev holdt på FGU skolen på Klemmenstrupgård i Køge, hvor eleverne havde fået den betroede opgave at tilberede maden og afvikle receptionen med mad og drikke. En opgave, som de løftede med både flid og dygtighed.

Blandt gæsterne var en lang række samarbejdspartnere fra alle typer af institutioner og organisationer inden for Køges kommunegrænse. Og her var også lokale politikere og politiske venner og partifæller udenbys fra, blandt andet sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) og social- og indenrigsminister Astrid Kragh (S).

Undervejs i receptionen var der naturligvis også en række taler for borgmesteren.

Den første var forhenværende borgmester Flemming Christensen (K), der talte om, at Marie Stærke allerede har lang erfaring i politik.

- Når jeg tænker på, at du allerede har været 20 år i politik og borgmester i ti år, burde det betyde, at du fejrede 60 års fødselsdag nu, sagde Flemming Christensen og fortsatte med en karakteristik af det politiske samarbejde i byrådet med Marie Stærke for bordenden.

- Det er en fornøjelse at arbejde sammen med dig. Uanset om vi har siddet på samme side af bordet eller på hver sin side, oplever jeg en stor respekt og at vi altid finder frem til en fælles holdning, sagde Flemming Christensen og fortsatte med et glimt i øjet,

- Det skyldes måske det, du engang sagde til mig, at dybt inde i dig sidder en god konservativ pige.

Det var også den politiske respekt for forskellighed, som Jeppe Lindberg fra Liberal Alliance talte om.

- For halvandet år siden var du en modig kvinde, der indgik i et samarbejde med et meget bredt politisk felt, der spænder helt fra Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet til Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, sagde Jeppe Lindberg, som også talte om det nære parløb, som han og borgmesteren har udviklet.

- Vi er venner både politisk og privat, men vi kan også godt skille tingene ad, for der skal jo være forskel på en socialdemokrat og en liberal. Som når du ringer og siger, Jeppe, vi mangler 120 millioner. Så siger jeg ro på, vi skal ikke til at hæve skatterne. Vi løser det, fortalte han.

Og også Jeppe Lindberg mente, at Marie Stærke havde en lille partifælle til ham, indest inde.

På rådhuset er kommunaldirektør Peter Frost borgmesterens nærmeste administrative samarbejdspartner. Han lagde vægt på Marie Stærkes kærlighed til Køge i sin tale.

- Den kærlighed, du har til Køge, handler ikke om politik. Din kærlighed er mere raffineret, uanset om det er de små landsbyer eller de større byer i kommunen. Du er god til at formidle, hvad Køge-sjælen er. Det skyldes, at du ikke taler om smarte bygninger, men om ånden og menneskerne, sagde han.

Peter Frost kaldte også Marie Stærke for en ægte vogter af demokratiet og fortalte, at hun lægger stor vægt på, at direktionen ikke kun er borgmesterens direktion og embedsmænd, men alle byrådets 27 medlemmers direktion.

- Vi bliver ikke presset til at fremme et bestemt synspunkt, fortalte Peter Frost, der også løftede sløret en smule for, at borgmesteren også har temperament, også selv om det foregår afdæmpet.

- Du er ikke typen, der hidser dig op og råber og skælder ud. Du har mere tilgangen »mor er ikke vred, mor er skuffet«, og man kan tydeligt se på dit kropssprog, hvis du er utilfreds. Så trækker du vejret på en anden måde og man kan fornemme det på din gang, lød det kollegialt fra kommunaldirektøren, der med et skævt grin erkendte, at borgmesteren er en væsentlig bedre danser end han selv.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk