19. juni 2018
37-årige Lykke Vedsted fra Borup, der her har kastet Malthe, er en af landets eneste blinde judokæmpere. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

37-årige Lykke Vedsted fra Borup, der her har kastet Malthe, er en af landets eneste blinde judokæmpere. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lykke er blind - og Danmarks bedste judokæmper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lykke er blind - og Danmarks bedste judokæmper
Køge - 09. juni 2018 kl. 12:55
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Hej, jeg hedder Lykke. Jeg er blind - og jeg vil gerne dyrke judo hos jer«.

Sådan lød det i telefonen, da 37-årige Lykke Vilstrup Vedsted i starten af 2017 tog kontakt til Køge Judoklub.

- De havde godt nok aldrig haft en blind judokæmper før, fortæller hun med et stort smil.

- Men de tog utroligt godt imod mig lige fra starten, og de var med det samme klar til at tage fat på de udfordringer, det selvfølgelig giver at have en blind kæmper med på holdet.

Nu er idræt og fysisk udfoldelse ikke et ukendt begreb for Lykke Vedsted, der tidligere har dyrket goalball på topniveau, og blandt andet været på det danske landshold i 15 år.

- Det kulminerede, da vi vandt EM på hjemmebane i København i 2011, og så valgte jeg at stoppe bagefter, fordi vores søn Jonathan var blevet et år på det tidspunkt, og jeg gerne ville have mere tid med min familie, fortæller hun.

Det blev til en lang periode, hvor Lykke Vedsted nød pludselig at have god tid til både familien og arbejdet som massør, men efterhånden begyndte hun at savne de fysiske udfoldelser.

- Jeg har altid godt kunne lide den tætte kontakt og de fysiske udfordringer ved idræt, og så har jeg længe været fascineret af japansk kampsport, især karate, forklarer hun.

- Men karate er jo stort set umuligt at dyrke, når man er blind, fordi man ikke ved, hvor langt væk modstanderen er.

- Heldigvis fik jeg så lejlighed til at prøve judo på en lejr arrangeret af Dansk Blindesamfunds Ungdom, og så var jeg solgt med det samme. Det var lige mig, og jeg tog kontakt til Køge Judoklub med det samme, da jeg kom hjem, siger Lykke Vedsted.

Hun havde sin mand Boye med til den første træning for at se, hvad der måtte være af særlige udfordringer, men det var slet ikke nødvendigt med hans hjælp, og i dag er det kun den femårige førerhund Liva, der er med, når der er judo-træning i Rishøj Idrætscenter.

- Selvom det går perfekt med træningen, så er der jo masser af logistiske udfordringer, når jeg skal afsted både med hensyn til transport frem og tilbage, hvor ligger træningssalen, omklædning og så videre, siger Lykke Vedsted.

Hun lider af øjensygdommen stargardt, der bevirker, at nethinden langsomt bliver dårligere og dårligere.

- Jeg fik konstateret sygdommen som seksårige og har derfor altid vidst, at jeg ville ende i hvert fald som svagtseende, fordi de fleste, der har sygdommen, bevarer omkring 5-10 procent af synsevnen, forklarer hun.

- Men min sygdom har været meget agressiv, så jeg kan kun se omkring 0,5 procent, så det er jo reelt det samme som at være blind.

- Og det har da krævet en masse tilvænning gennem mit liv, men samtidig har det været en fordel, fordi jeg har kunnet tage højde for sygdommen undervejs med hensyn til blandt andet karrierevalg, bosted, transportmuligheder og andre

Judo er gennem det sidste halvandet år blevet en af de væsentlige ting i Lykke Vedsted liv - kulminerende med den flotte sølvmedalje ved NM - og hun er samtidig med sin egen træning i fuld gang med at udbrede kendskabet til sporten hos andre blinde.

- Da jeg startede i januar 2017, var jeg den eneste blinde udøver i Danmark, men gennem et samarbejde med Judo Danmark har vi fået startet et rent begynderhold for blinde i en klub på Amager, hvor jeg tager ind og træner med en gang om ugen, fortæller Lykke Vedsted.

- Samtidig er jeg inviteret med til en sommerlejr i Sverige, som er langt foran Danmark med judo for blinde, og der skal jeg op sammen med tre danske trænere, der så får lejlighed til at arbejde med blinde udøvere.

Læs mere i DAGBLADET Køge

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk