21. juni 2021
Knap 25 deltagere havde lørdag en hyggelig stund sammen, da Landbomuseet Lundekrog bød indenfor til sæsonåbningen på det gamle landbrugsmuseum. Her er der foreløbig beskedne forventninger til den kommende sæson, der ventes påvirket af coronapandemiens efterdønninger. Foto: Anders Fallesen
gallery icon

Se billedserie

Knap 25 deltagere havde lørdag en hyggelig stund sammen, da Landbomuseet Lundekrog bød indenfor til sæsonåbningen på det gamle landbrugsmuseum. Her er der foreløbig beskedne forventninger til den kommende sæson, der ventes påvirket af coronapandemiens efterdønninger. Foto: Anders Fallesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lune stunder og landlig idyl på Lundekrog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Lune stunder og landlig idyl på Lundekrog
Køge - 10. maj 2021 kl. 19:19
Af Anders Fallesen

Der er masser af pligter og daglige gøremål på Landbomuseet Lundekrog uden for Ejby. Det var der, da den firlængede gård blev opført omkring år 1800. Det er der i dag, hvor en gruppe frivillige knokler for at vedligeholde, bevare, udvikle og udbygge Landbomuseet Lundekrogs imponerende samling af husholdnings-, landbrugs- og håndværksredskaber fra perioden 1840 til 1950.

Som så mange andre grene af samfundet var også Lundekrog hårdt ramt af samfundsnedlukningerne sidste år, fortæller formand Kaj Olsson, der i lørdags kunne byde velkommen til årets sæsonåbning.

- Og det ser desværre ikke så meget bedre ud lige nu end sidste år, siger Kaj Olsson og fortsætter:

- Mens vi slet ikke havde nogen foreninger herude sidste år, har den første dog heldigvis meldt sig i år. Vi er jo stadig tidligt på sæsonen, så måske det er en lille tegn på bedring, siger han.

Det sætter sit præg på Lundekrogs økonomi. Og der er tillige mangel på frivillig kræfter, der vil hjælpe til med hverdagens gøremål på det idylliske museum.

- Ti nye frivillige ville da lune, men der er såmænd også arbejde til flere end det, griner Kaj Olsson og peger på, at haven skal passes, at meget af håndværket skal renoveres, ligesom der også er brug for kræfter til tømrer-, smed- og snedkeropgaver, fortæller han.

Drevet af frivilligheden

Denne lørdag handler det imidlertid primært om forventningens glæde til en ny sæson. Som givetvis vil blive en anderledes af slagsen, og som givetvis vil kræve både tålmodighed og is i maven i turistbranchen, vurderer Allan Munch.

Allan Munch er direktør for Fonden Connect Køge, der blandt andet udfører og iværksætter kommunens turismeindsatser, og lørdag eftermiddag holdt han åbningstalen på Lundekrog. Heri fremhævede han, at Lundekrog spiller en vigtig rolle i at skabe forståelse på tværs af generationer, fremhævede Allan Munch.

- I er et både godt og specielt sted, sagde han og fortsatte:

- Lundekrog er kendt for, at man kan kommer herud i grupper og klasser og rejse tilbage i historien for at bedre at kunne forstå, hvordan det var at leve som børn og voksne i gamle dage. Vores hverdag er jo meget nemmere i dag, og bare det at drive og holde en gård krævede utrolig meget. Det var en hverdag med pligter og hårdt arbejde. I er med til at give et større indblik i den store udvikling, der er sket i de sidste århundreder, og samtidig er I drevet af en frivillighedskraft og samlet om en fælles interesse. Det beundrer jeg, sagde Allan Munch.

Større turismepotentiale

Generelt er der endnu større potentiale for at tiltrække turister til Køgeområdet, fortalte han desuden på Lundekrog.

Analyser, der er baseret på tal fra 2019, viser således, at turisme-, hotel- og restaurationsbrancherne generer endog meget store millionbeløb til den lokale økonomi.

- Oplevelsesøkonomien giver 650 millioner kroner til Køge årligt, sagde han og fortsatte:

- Men der er potentiale til at hæve den omsætning til 750 millioner kroner, hvis vi bliver lidt dygtigere til at få flere folk til at komme. Det vil primært være tyskere, svenskere, nordmænd og selvfølgelig danskere. Vores målsætning er at øge værdien, og det arbejder vi hårdt for. Vores strategi er, at Køge skal være base for oplevelser, sagde han og tilføjede, at man fra Køge kan rejse ud til Skovtårnet, Stevns Klint eller til Lundekrog eksempelvis.

Inden han ønskede de omkring 25 deltagere en god sæson, hvor udsigterne netop nu er svære grundet pandemiens fortsatte dønninger.

Men hvor de frivillige og driftige kræfter fra Landbomuseet Lundekrog forhåbentlig kan nå ud til endnu mennesker med deres særudstillinger om livet dengang, inden traktoren afløste hestene.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk