16. oktober 2021
Det tegner til at der skal bygges et hotel på marinaen fremfor det hostel, der oprindeligt var lagt op til. Det bliver lige nord for selve havnen. Foto: TT Film
gallery icon

Se billedserie

Det tegner til at der skal bygges et hotel på marinaen fremfor det hostel, der oprindeligt var lagt op til. Det bliver lige nord for selve havnen. Foto: TT Film
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Luksushotel afløser vandrehjemsplaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Luksushotel afløser vandrehjemsplaner
Køge - 17. september 2021 kl. 13:28
Af Torben Thorsø

Det nye byggeri på byens marina får sandsynligvis karakter af et hotel i den bedre ende frem for det vandrehjem, som det skulle afløse.

- Det er rigtig nok, at i øjeblikket bliver det trukket mere i retning af et egentligt hotel fremfor et hostel, som der oprindeligt var tale om, erkender Bent Sten Andersen (DF), der er formand for Marinaudvalget.

Køge Kommune solgte for knap et år siden en grund i den nordlige ende af marinaen til selskabet Nordarken Holding, der har erfaring fra andre udviklingsprojekter i områder med turisme. Dengang fremgik det, at der skulle bygges et »unikt hostel« på Køge Marina.

På det seneste møde i udvalget blev udvalgsmedlemmer så præsenteret for et projekt, der har fået navnet »Køge Søbad«, og som er udarbejdet efter en dialog med forvaltningen på Køge Kommune.

Fra investors side rummer projektet en række ønsker og Bent Sten Andersen er forstående overfor, at man er gået væk fra tanken om at etablere et rent hostel:

- Vi taler jo om en investering på et trecifret millionbeløb med op til 100 ansatte og så ligger der det i det, at man ikke kan drive sådan et projekt, hvis det er et rent hostel. På den baggrund har vi fået at vide, at man er nødt til at lave det på den her måde, forklarer han og fortsætter:

- Men det ér da en udfordring for os, for vi havde jo arbejdet hen i mod, at der kom et hostel i området.

I den forbindelse peger han på, at ønsket om at sikre forholdsvis billige overnatningsmuligheder i Køge stadig er der:

- Derfor var det jo også en slags gave til os, da vi hørte om de planer som Hotel Niels Juel har, siger han med henvisning til, at hotellet netop er blevet en del af hotelkæden Zleep Hotels, hvor man fokuserer på en mere budgetvenlig overnatningsmulighed.

- Dermed håber vi, at Køge stadig er dækket ind i forhold til dem, der gerne vil bo lidt billigere under deres besøg her, tilføjer han.

Marinaudvalget har ingen beslutningskompetence og har derfor alene drøftet de nye planer, som altså skal videre til Køge Byråd.

Bent Sten Andersen regner med, at Køge Kommune sammen med investoren kan fremlægge mere detaljerede planer for hotelbyggeriet på Køge Marina om en måneds tid eller to.

Nordarken Holding oplyser selv, at byggeriet bliver et ambitiøst projekt, hvor der blandt andet er tænkt meget klimavenligt, og at selskabet glæder sig til meget snart at kunne fortælle mere om planerne.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk