21. oktober 2019
Udvalgsformand Erik Swiatek (S) forklarer, at man er nødt til at overveje en lukning af børnehaven med tanke på bygningens dårlige stand. Foto: Anders Fallesen
Udvalgsformand Erik Swiatek (S) forklarer, at man er nødt til at overveje en lukning af børnehaven med tanke på bygningens dårlige stand. Foto: Anders Fallesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lukningstruet børnehave er dyrere i drift end planlagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lukningstruet børnehave er dyrere i drift end planlagt
Køge - 21. september 2019 kl. 18:04
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da det er Teknik- og Ejendomsudvalget i Køge Kommune , som står for driften af kommunens bygninger, er det også det udvalg, som i første omgang retter sparekniven mod Sct. Georgs Gårdens Børnehave i Borup. Men selvom politikerne nu har valgt at sende spareforslaget i høring, er det ikke ensbetydende med, at den lille børnehave bliver lukket.

arrow Læs også: S om lukningstruet børnehave: - Intet er besluttet endnu

- Nu har vi sendt forslaget i høring, og derfor er den endelige beslutning ikke truffet. En del af vores analysearbejde er at kigge på kommunens ejendomsportefølje for at se, om vi kan optimere noget, forklarer Erik Swiatek (S), der er formand for Teknik- og Ejendomsudvalget.

Spareforslaget er en del af forberedelserne til efterårets kommende budgetforhandlinger i Køge, og selvom der politisk blev holdt en hånd over Sct. Georgs Gårdens Børnehave flere gange i 2018, er idéen om at lukke daginstitutionen virkeligheden igen.

Hvad har ændret sig siden sidste år?

- Der er stadig ikke styr på driften. Bygningen er i ringe stand og dyrere i drift end planlagt, ligesom spørgsmålet er, hvorvidt der er børn og dermed også pædagoger nok, siger Swiatek og peger på behovet for renovering af bygningen, som er vurderet til at koste 800.000 kroner.

Børnehaven kritiserer, at de gang på gang bliver taget frem som en mulig besparelse. Hvad tænker du om det?

- Jeg forholder mig ikke til børnehavens drift. Vi kigger på, hvordan Køge Kommunes bygningsmasse har det; Hvilken stand den er i, og hvilke penge vi har til at køre det, understreger Erik Swiatek og uddyber:

- I den forbindelse må vi sige, at der i Borup er de nødvendige pladser til antallet af børn, og når bygningens stand er uforholdsmæssig dyr at drive, ville vi være dårlige politikere i udvalget, hvis vi ikke tog det her med i overvejelserne.

Gemt for offentligheden

På det seneste møde i Teknik- og Ejendomsudvalget blev politikerne præsenteret for en række spareforslag af forvaltningen. Flere af forslagene har politikerne nu sendt videre i høring.

- Herefter må vi forholde os til høringssvarene, påpeger udvalgsformanden.

Selvom Sct. Georgs Gårdens Børnehave har modtaget en officiel henvendelse fra Køge Kommune om at indsende høringssvar, har sagen kørt som et lukket punkt på dagsordenen, gemt væk for offentligheden.

Det eneste, man kan læse på dagsordenen fra den 3. september, er »Ejendomsstrategi - budgetanalyser. (Lukket punkt)«

Hvorfor er det ikke offentligt på dagsordenen, hvilke spareforslag I har sendt i høring?

- Det er fordi, beslutningen ikke er truffet endnu, og derfor skal dem, som skal udtale sig, have lov til at komme først. Vi vil ikke skabe unødvendig bekymring, fortæller Erik Swiatek og fortsætter:

- Men det er ikke min stil at holde punkter på dagsordenen for lukkede, medmindre det er nødvendigt. Det er forvaltningen, som har lagt op til at gøre det på den måde.

DAGBLADET Køge har foreholdt metoden, hvor politikerne vedtager at sende forslag i høring under et lukket punkt, for jurist Oluf Jørgensen, der er ekspert i offentlighedsloven.

- Kommunen har ikke pligt til på eget initiativ at offentliggøre en beslutning om høring, men mange kommuner vil gøre det. Ifølge offentlighedsloven gælder ret til aktindsigt i et udvalgs beslutning om at sende et forslag i høring og i høringsskrivelsen, forklarer Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole.

I alt har Teknik- og Ejendomsudvalget sendt tre spareforslag i høring vedrørende kommunale bygninger. De to resterende forslag vil DAGBLADET Køge belyse i næste uge.

arrow Lukningstruet børnehave håber på endnu en redningskrans
13. oktober 2019 kl. 12:11 Opdateret: kl. 15:19
arrow Elsket børnehave rykker endnu tættere på lukning
11. oktober 2019 kl. 08:43 Opdateret: kl. 12:43
arrow Udvalgsformand åbner døren på klem for lukningstruet børnehave
24. september 2019 kl. 06:04 Opdateret: kl. 13:49

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk