8. august 2020
Bente Gammelgaard viser sit igangværende projekt, hvor hun vil male et kæmpe maleri med de 17 klimamål. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Bente Gammelgaard viser sit igangværende projekt, hvor hun vil male et kæmpe maleri med de 17 klimamål. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokale kunstnere har fået nyt hjemsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale kunstnere har fået nyt hjemsted
Køge - 07. juli 2020 kl. 16:11
Af Britt Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var lettelse og glæde i de ansigter, som forleden hyggede sig i Manifest/Den Levende Kunsts nye lokaler på Tornbjergvej.

Fire uger med lange dage var overstået, og nu kan de ni kunstnere i gruppen glæde sig over, at de igen kan koncentrere sig om at lave kunst.

Manifest/Den Levende Kunst har tidligere huseret på Ringstedvej, men blev opsagt.

- Vi fik halvandet døgn til at finde noget andet, og det gjorde vi, fortæller Bente Gammelgaard, som er tovholder på gruppen.

Hun forklarer, at de brugte 14 dage til at pille alt ned i de tidligere lokaler, og så har de brugt 14 dage til at gøre alt klar i de nye lokaler, som er en tidligere staldlænge.

- Jeg kan fortælle, at vi har brugt 77 liter maling. Vi har knoklet 12 timer hver dag, siger Bente Gammelgaard.

Kunsterne kommer primært fra Køge-området, men der er også et medlem fra Møn og et fra Holbæk-området.

Lokalerne har ni båse, hvor kunsterne lejer sig ind og har værksteder.

- De styrer deres egen bås. Det er mig, som styrer alle ydre vægge, siger Bente Gammelgaard og forklarer, at andre kunstenere kan leje sig ind og udstille på væggene.

Der er et stort fællesrum, hvor kunsterne og gæster slapper af og får en snak. Rummet skal også bruges til udstillinger.

Plads til udvidelse
- Vi har udnyttet alt plads og har allerede en mindre venteliste på at leje en bås. Vi har sagt til udlejer, at når ventelisten er lang nok, kan han lave resten af staldlængen, siger Bente Gammelgaard og åbner en dør i bunden af lokalet.

På den anden side er en meget rå stald, men hvis den bliver renoveret, vil Manifest/Den Levende Kunst på dobbelt så meget plads.

Bente Gammelgaard viser rundt i båsene, hvor hver kunstner tydeligvis har sit eget udtryk. De fleste maler, men der er også et par glaskunstnere imellem.

- Vi vælger at køre meget på klima og bæredygtighed, siger Bente Gammelgaard og viser et maleri, hun selv er i gang med.

Det er 2,10 meter højt og bliver 10 meter langt og skal vise de 17 klimamål.

- Jeg bygger det op i farver, fortæller hun og viser, at at klimamålene har hver deres farve, så der eksempelvis er blå til havet.

Det er et stort projekt.
- Det er typisk mig, siger Bente Gammelgaard med et smil.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk