15. september 2019
Lokalavisen Køge Bugt bragte fredag et annoncetillæg med logoer fra en række butikker, der er medlem af Køge Handelsstandsforening, mod deres ønske. Ekspert i markedsføringsloven kalder avisens fremgangsmåde for ulovlig. Foto: Jesper From
Lokalavisen Køge Bugt bragte fredag et annoncetillæg med logoer fra en række butikker, der er medlem af Køge Handelsstandsforening, mod deres ønske. Ekspert i markedsføringsloven kalder avisens fremgangsmåde for ulovlig. Foto: Jesper From
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalavisen Køge Bugt bryder loven med fest-annonce

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalavisen Køge Bugt bryder loven med fest-annonce
Opdateret 12. september 2016 kl. 15:59
Køge - 10. september 2016 kl. 06:05
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var klokkeklart ulovligt, da Lokalavisen Køge Bugt torsdag sendte et annoncebrev til samtlige medlemmer af Køge Handelsstandsforening få minutter efter, at Køge blev kåret som Årets Handelsby. Det vurderer lektor ved juridisk institut på CBS med speciale i markedsføringsret, Jan Trzaskowski.

arrow Læs også: Butikker: Det er ren bondefangeri

I brevet stod, at hvis ikke butikkerne meldte tilbage til ugeavisen inden klokken 16 samme dag, ville de tegne sig for en logo-annonce i avisen til 200 kroner.

- Det kaldes negativ aftalebinding. Det accepterer vi ikke i dansk lov. Det er en aggressiv markedsføring og brud på god markedsføringsskik, siger Jan Trzaskowski.

Han forklarer videre, at den type annoncebreve ikke forpligter modtageren juridisk.

- Vi har et udgangspunkt om, at når man indgår aftaler, er det en positiv vilje-tilkendegivelse. Vi skal snakke sammen om, at det er det, vi vil. Man kan ikke forpligte nogen ved passivitet. Den er ligetil, siger Jan Trzaskowski.

Hvad hvis annonceudbyderen undlader at forfølge kunderne med en regning efterfølgende?

- Det er ligemeget. Det giver indtryk af, at man er forpligtet. Der kan være en risko for, at nogen føler sig forpligtet, uden at være det. Det er bare ikke i orden, siger Jan Trzaskowski.

Men manden bag Lokalavisen Køge Bugt, Jørgen Petersen, mener ikke selv, at han har gjort noget ulovligt ved at sende mailen.

- Jeg er ikke helt enig, jeg har jo sendt ud til medlemmerne af Handelsstandsforeningen, som vi også selv er medlem af, siger Jørgen Petersen.

Handelstandsforeningen skriver i en mail ud til medlemmerne, at den ikke har været involveret i annoncen.

- Involveret kan sige mange ting. Køge Handelstandssforening har fået det at se, inden det blev sendt ud, siger Jørgen Petersen.

Flere af butikkerne føler sig bondefanget af annoncebrevet. Hvad siger du til det?

- Hvis nogen butikker føler sig bondefanget , så må de ringe til os, siger Jørgen Petersen.

Butikkerne, vi har talt med, oplever også henvendelsen som et gruppepres. Hvad mener du om det?

- Sidste gang, Køge blev udnævnt til Årets Handelsby, gjorde man noget tilsvarende. Tanken var at lave en hurtig fest, ikke at skade nogen. Det er lidt overraskende for mig, at nogen føler sig stødt. Jeg ved godt, at der er andre aviser, der har ondt bagi. Nu faldt udnævnelsen på en torsdag. Det ligger godt til os. Havde det faldet på en anden dag, havde det faldet godt til nogle andre aviser. Når der er så kort respit på det, synes jeg, at det er fremragende, det vi har lavet, siger Jørgen Petersen.

Køge Handelstandsforening har tegnet annoncer, hvor man udtrykker sin glæde over prisen i flere af de lokale ugeaviser, men formand Søren Storgaard fastholder over for DAGBLADET, at foreningen ikke har været involveret i annoncetillægget i Køge Bugt Lokalavis.

- Vi har i Køge Handelsstandsforening ingen andel i tillægget fra Køge Bugt Lokalavis. Køge Handelsstandsforening er uafhængig af medier og benytter alle lokale og regionale medier i arbejdet med at tiltrække kunder til bykernen i Køge og forfordeler på ingen måde det ene medie frem for det andet. Vi går ikke ind i de enkelte mediers hverve-kampagner, men forholder os til de tilbud, vi bliver forelagt som forening, når vi selv annoncerer, siger Søren Storgaard i en skriftlig kommentar til DAGBLADET.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk