6. juli 2020
Thomas Benfield glæder sig over, at det danske forskningsprojekt kan komme i gang allerede nu ved hjælp af støtten fra Dana Lim. Privatfoto
Thomas Benfield glæder sig over, at det danske forskningsprojekt kan komme i gang allerede nu ved hjælp af støtten fra Dana Lim. Privatfoto
Foto: AHH Kommunikation
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal virksomhed støtter dansk corona-forskning med 500.000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal virksomhed støtter dansk corona-forskning med 500.000 kroner
Køge - 29. maj 2020 kl. 14:00
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordens førende producent af lim, spartel- og fugemasse, Dana Lim, har siden 1955 støttet samfunds- og erhvervsfremmende aktiviteter med Dana Lim Prisen. Den uddeles en gang om året af virksomhedens ejer Kai Hansens Fond.

I år går prisen på 500.000 kroner til et forskningsprojekt under ledelse af overlæge prof. Thomas Benfield fra Amager Hvidovre Hospital. Projektet omfatter forsøg med to lægemidler til at forebygge indlæggelse hos patienter med milde til moderate COVID-19-symptomer, der har risiko for at udvikle alvorlige sygdomsforløb. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Formand Mogens Overgaard fra Kaj Hansen Fonden fortæller om baggrunden for, at netop dette projekt bliver støttet med Dana Lim Prisen:

- Vi står i en pandemi, som nærmest fra den ene uge til den anden fik vendt op og ned på vores liv og sat en helt ny global dagsorden. Derfor er der behov for forskning fra øverste hylde, så vi kan få udviklet effektive behandlingsmuligheder. Vi har valgt at støtte et meget spændende projekt i håb om, at det i fremtiden kan være med til at hjælpe så mange som muligt, siger han.

Mulighed for ny standardbehandling

Thomas Benfields forskningsprojekt skal undersøge effekten af forebyggende behandling med to såkaldt »genanvendte« præparater, der ser ud til at have en vis positiv effekt i behandlingen af COVID-19-patienter.

Projektet fokuserer på COVID-19-patienter, der er i risiko for at udvikle alvorlige sygdomsforløb, og som i studiet defineres som personer over 50 år, personer med kendte sygdomme, samt personer med BMI over 30.

I alt 645 patienter skal deltage i forsøget, der som udgangspunkt forløber i Region Hovedstaden og Region Sjælland frem til næste år. Men afhængigt af situationens udvikling og de løbende resultater kan det være, at forsøget udvides.

- Vi vil undersøge, om det er muligt at behandle dem, der er testet positive, men ikke er så syge, at de har brug for indlæggelse, så de helt undgår at skulle på hospitalet, forklarer Thomas Benfield.

- Det vil kunne gøre en kæmpe forskel i forhold til vores behandling af COVID-19, hvis vi kan mildne forløbet så meget, at vi kan undgå indlæggelse. Samtidig sker behandlingen med kendte midler, som vi ved ikke har bivirkninger.

- Hvis forsøget viser en positiv effekt af en eller begge behandlinger, vil de potentielt kunne blive en ny standard for behandling af Covid-19. Vi er derfor meget taknemlige for, at vi kan få projektet sat i gang nu, fortsætter han.

Prisuddeling bliver fremrykket et halvt år

Uddelingen af Dana Lim Prisen sker traditionelt i efteråret ved en festlig begivenhed på virksomhedens hovedsæde i Køge. Situationen i år er imidlertid så usædvanlig, at man har valgt at fremrykke uddelingen af de 500.000 kr. et halvt år for at kunne få projektet sat i gang hurtigst muligt.

- Det er altid en stor dag, når vi overrækker Dana Lim Prisen, også selv om det i år er sket uden den store fejring. Det gør mig imidlertid ekstra glad, at vi i fonden har mulighed for at støtte corona-forskningen og kan gøre det allerede nu til gavn for de fremtidige behandlingsmuligheder, siger Mogens Overgaard.

Dana Lim håber på at kunne stable en festlig dag på benene i efteråret, hvor uddelingen af årets pris og prismodtageren forhåbentlig kan blive fejret.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk