25. februar 2021
Jimmy Duevang må klare sig uden kok Benny Larsen og slider med lækre frokost- og aftenmenuer for at holde omsætningen kørende under coronakrisen.
gallery icon

Se billedserie

Jimmy Duevang må klare sig uden kok Benny Larsen og slider med lækre frokost- og aftenmenuer for at holde omsætningen kørende under coronakrisen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lækker take away er restauranternes våben i kampen med corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lækker take away er restauranternes våben i kampen med corona
Køge - 20. januar 2021 kl. 06:00
Af Henrik Førby Jensen

Så sent som sidste sommer kunne en glad Mohamad Abou Kachbeh invitere den lokale presse indenfor til åbningen af madhuset Bibianas nye og større lokaler, men i dag slås restauratøren i lighed med sine kolleger i branchen for at holde omsætningen oppe, mens coronakrisen hærger verden med tvungne nedlukninger til følge.

Bibianas restaurant er som alle andre steder lukket og firmaernes frokostordninger ligeså. Løsningen er et helt nyt take away koncept, som Mohamad Abou Kachbeh for alvor lancerer mandag den 18. januar, fortæller han.

- Vi er meget opsatte på at vende en negativ situation til noget positivt og har fulgt med i nyhederne. Vi været hurtige til at omstille os og de initiativer, vi har taget, er grunden til, at vi stadig kan trække vejret, siger han og uddyber:

- Vi har gennem to uger eksperimenteret med ti retter, som vi har fået folk til at smage på og har udvalgt fem retter. Mandag i næste uge lancerer vi Dagens Ret og en frokostordning til private. Man kan købe retten enkeltvis, på klippekort eller som fast abonnent - Dagens Ret vil så koste 75, 65 eller helt ned til 46 kroner.

Rygtet om det nye koncept har så småt bredt sig i Borup og den lokale opbakning synes at være der. Mohamad Abou Kachbeh og hans folk forsyner allerede nu de første ti kunder, der hver dag kigger forbi og henter deres frokost.

- Folk i Borup er søde til at bakke os op og vi skylder også at kæmpe for det. Det er meget hyggeligt - de kommer og spørger, hvad vi nu har lavet i dag og får også lige et påskud til at få sig noget frisk luft - det trænger folk til, oplever Mohamad Abou Kachbeh.

Hos vin- og tapasbaren Vin-O i Køge, oplever indehaver Frank Ovesen et pres på omsætningen efter de seneste stramninger fra myndighedernes side.

- Det gik rigtig fint med vores take away under den første nedlukning, og vi har også haft et fint salg i julen og solgt godt af et større parti kaviar i forbindelse med nytår, men nu står det meget stille. Det virker som om, Mette Frederiksens skræmmekampagne har virket, konstaterer Frank Ovesen.

Han håber dog, at kunderne snart får øjnene op for Vin-Os særlige take away-tilbud med to tapas brædder, en falske vin eller bobler og seks håndlavede chokolader eller to brownies med bær for bare 499 kroner.

- Det burde være ligetil - det er et godt tilbud. Men det er jo lidt anderledes med tapas end med burgere og pizza - tapas er sådan noget, fok køber med sig hjem, når de skal hygge sig lidt ekstra, mener Frank Ovesen.

Som relativt nyetableret restaurant er coronatiden en helt særlig udfordring for kok og restauratør Jimmy Duevang, der står i spidsen for Duevangs Deluxe Spiseri & Catering. Restauranten åbnede i august 2018 og har ganske enkelt ikke haft tid til at opbygge en omsætning, der ville muliggøre kompensation i forbindelse med nedlukning. Personalet er sendt hjem med lønkompensation og Jimmy Duevang kæmper videre alene i køkkenet sammen med sine assistenter.

- Vi har haft en god jul og har fået gode anmeldelser af vores nytårsmenu, så nu håber jeg også bare, at folk vil være søde til at bakke op om vores take away. Der er ikke noget valg - det er vores eksistensgrundlag, der står på spil. Det skal bare gå, fastslår Jimmy Duevang.

På take away menuen kan kunderne vælge mellem frokost- og retter til aftensmad og større og mindre retter. Restauranten lokker med lækkerier som varmrøget laks med salat, syltede løg og urtemayo, reje salat med avokado og 1000 øers dressing. Bagt torsk med muslingecreme og pak choy med urter og soya og større retter som kalvefilet med porre og sauce diane, nakkesteg af gris med palmekål, gulerodspure og persille pistou, bagt torsk med muslingecreme og pak choy med urter og soya eller kylling med svampecreme, porre og urter.

Trods en hård tid, formår restauratøren at holde humøret oppe.

- Jeg vil ikke sige, at jeg er optimistisk, men jeg er håbefuld. Jeg håber bare, at folk vil bakke os op som de gjorde under forrige nedlukning. Det skal virke - der er ikke andre muligheder.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk