23. juli 2021
Næstformand i Vedskølle Bylaug Malte Juelsborg Karsten er ikke imponeret over processen, der nu har ført til, at en linjeføring til en potentiel statsvej umiddelbart syd om Herfølge nu igen er i spil. Vedskølle er slet ikke blevet inddraget i processen, der er gået meget hurtigt, mener han. Foto: Kenn Thomsen
Næstformand i Vedskølle Bylaug Malte Juelsborg Karsten er ikke imponeret over processen, der nu har ført til, at en linjeføring til en potentiel statsvej umiddelbart syd om Herfølge nu igen er i spil. Vedskølle er slet ikke blevet inddraget i processen, der er gået meget hurtigt, mener han. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kritik af statsvej: - Hvor blev borgerinddragelsen af?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kritik af statsvej: - Hvor blev borgerinddragelsen af?
Køge - 01. juni 2021 kl. 17:57
Af Anders Fallesen

Inden Malte Juelsborg Karsten og familie i efteråret 2019 besluttede sig at rykke fra Nørrebro til Vedskølle, granskede de alt, hvad de kunne komme i nærheden af lokalplaner, udviklings- og biodiversitetsplaner.

arrow Læs også: Statsvej: Borgerforeninger er fortrøstningsfulde

Familien ville være sikre på, at der ikke var planer om en ny omfartsvej eller lignende, før de flyttede syd på og etablerede sig i de idylliske og landlige omgivelser.

- Og det så jo rigtig fint ud, for der var jo ikke noget i den retning, siger Malte Juelsborg Karsten denne solbeskinnede mandag middag, hvor han har budt velkommen ved Brugsstedet, der er centrum for Vedskølle Bylaugs aktiviteter.

- Vi kunne også læse, at Vejdirektoratet havde undersøgt linjeføringen her i området og sagt, at det var en dårlig ide at bygge en statsvej netop her. Og at både forvaltningerne i Køge og på Stevns havde konstateret, at det var en dårlig placering til vejen. Så tænkte vi, at det ikke ville blive til noget, tilføjer han, da snakken spores ind på en kommende statsvej fra Stevns og mod motorvejen.

Savner inddragelse

Spoler man frem til nutiden, er bekymringen for, at Vedskølle kan få en statsvej som nabo imidlertid både reel og aktuel, påpeger Malte Juelsborg Karsten, der er næstformand for Vedskølle Bylaug.

Sidste uges udmelding om, at Køge og Stevns' kommunalbestyrelser går sammen i et høringssvar i bestræbelserne for at få undersøgt en linjeføring, der potentielt kan trække statsvejen syd om Vedskølle, Tessebølle og Herfølge, vækker ikke megen begejstring i bylauget.

- Det var da bekymrende at kunne læse i avisen, at man nu genoptager det, for hvad kan man så regne med?, spørger Malte Juelsborg Karsten.

Han savner især, at lokalsamfundene blev inddraget, før den politiske beslutning blev truffet. Men hverken landsbylaugene i Tessebølle eller Vedskølle blev involveret i processen, og derfor kom det ud af det blå, da en linjeføring umiddelbart syd om Herfølge »pludselig« blev bragt i spil igen, fortæller Malte Juelsborg Karsten.

Behovet er der

At der er behov for at løse de trafikale udfordringer gennem Køge, bestrider han imidlertid ikke.

- Der er et infrastrukturmæssigt behov. Det er alle klar over, hvis man har prøvet at køre på Strandvejen i myldretiden. Så ved man, at der et problem, som er reelt og skal løses, siger han og fortsætter:

- Men der er meget stor frustration i Vedskølle, fordi dette er kommet meget pludseligt, at Køge Kommune har ændret holdning. Og det er kommet, uden at nogen har taget kontakt til os eller de andre potentielle naboer til dette. Projektet fremgår heller ikke af nogen lokalplaner, og jeg synes da, at man burde kunne forvente en åben proces. Det har det ikke været. Det er kommet meget hurtigt, og der er truffet meget hurtige beslutninger. Det ser lidt mærkeligt ud, for der er høringsfrist 11. juni, men diskussionen varede mindre en uge, siger Malte Juelsborg Karsten.

- Hvis man læser det fælles høringssvar, lægger de jo ikke op, at borgerne kan få indflydelse på ret meget. Det virker til, at det kun er vedrørende, hvilken slags blomster der skal være langs vejen, og det er jo ikke borgerinddragelse, tilføjer han.

Mangler konkrete tal

Vedskøllevej er allerede ganske trafikeret, og enkelte har fremført på de sociale medier, at det givetvis kan være godt for landsbyerne, hvis der anlægges en statsvej, der vil kunne føre mange biler ud af landsbyerne.

Hvordan forholder Malte Juelsborg Karsten sig til det argument?

- Der er selvfølgelig også stemmer, der siger, at det må vi finde os i; 'det er et infrastrukturprojekt, det vil ingen have i baghaven.' Men det er enormt svært, når vi ikke har en VVM-undersøgelse, for så ved vi ikke præcis, hvor mange biler der vil skulle køre der, hvor meget det vil larme, eller hvor vejen i det hele taget skal gå. Så det er svært at forholde sig til noget konkret. Men kigger på man på den VVM-undersøgelse, der er gennemført, vil selv den sydlige linjeføring (syd om Hårlev, red.) trække en hel del biler ud af Vedskølle, siger han.

- Og så er det en klar bekymring, at vi vil få stigende støjgener, selvom bilerne måtte flyttes nogle hundrede meter væk fra Vedskøllevej og ud på den potentielle omfartsvej. Det kommer naturligvis an på, hvor vejen anlægges, og hvordan man har tænkt sig at lave støjreducerende tiltag. Men det ved vi ikke, for der er ikke lavet beregninger på det, siger Malte Juelsborg Karsten.

I dag, tirsdag, holder Vedskølle Bylaug et koordinationsmøde med blandt andre Tessebølle Landsbylaug for at diskutere, hvad landsbylaugene i fællesskab kan gøre i deres kamp mod en omfartsvej i deres områder. Derefter vil Vedskølle Bylaug sætte sig sammen og forfatte et høringssvar til Vejdirektoratet, fortæller Malte Juelsborg Karsten.

arrow Tvist om mulig vejforbindelse: - Det er politisk manipulation
02. juli 2021 kl. 18:57 Opdateret: kl. 15:37
arrow Gruppeformand: Her skal statsvejen ikke være
30. juni 2021 kl. 16:07 Opdateret: kl. 15:13
arrow Minister om statsvej: - Man må væbne sig med tålmodighed
30. juni 2021 kl. 12:32 Opdateret: kl. 12:32
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk