

Se billedserie
»Så er kridtbanditterne vågnet i Køge«.
Pendlere på vej til Køge Station fik her til morgen nogle positive budskaber med på vejen fra »Køges kridtbanditter«. Med farvestrålende kridt var der på fortovet skrevet budskaber som: »Pas på hinanden« og »Kærlighed er den største kraft i universet«. Det skriver DAGBLADET Køge.
Budskaberne fik smilet frem hos mange af de forbipasserende, der stoppede op og læste med på fortovsfliserne, selvom de måske egentlig skulle skynde sig på arbejde. Der var ingen tilkendegivelser af, hvem »kridtbanditterne« egentlig er og DAGBLADET vil meget gerne høre nærmere fra læsere, der kender noget til de venlige og morgenfriske banditter.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her