14. november 2018
Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Korsfarermønt af guld fundet i skibsvrag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Korsfarermønt af guld fundet i skibsvrag
Køge - 10. juli 2018 kl. 15:39
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ved udgravningen af skibsvraget på Søndre Havn i Køge har arkæologerne fra Museum Sydøstdanmark fundet en ægte guldmønt fra middelalderen. Den er præget med et tydeligt kors, der skulle gøre reklame for kristendommen som for alvor gør sit indtog i Norden på den tid. Det var udgravningsleder Jeppe Færch-Jensen, der gjorde det bemærkelsesværdige fund, som føjer ny viden til historien om det velbevarede, over 500 år gamle, skibsvrag.

- Jeg så pludselig noget gult, da jeg sad og rensede træet af for sand. Jeg vidste med det samme, et sted i hjernebarken, at den eneste ting, der stadig er gult efter så mange år i jorden - det er guld, fortæller han.

På mønten står der på latin »I dette tegn vil du sejre« og navnet på den konge i Portugal, der sandsynligvis lod mønten præge.

Med på holdet er museumsdirektør Annemette Kjærgård, der forklarer, at den slags guldmønter har været en del af den almindelige handel og en måde at udbrede kristendommen på. Et religiøst statement for den religion, der får mere og mere fodfæste i Norden.

- Den er en såkaldt korsfarermønt, hvor man promoverer princippet om korstog, hellig krig. Hele middelalderen bliver man jo ved med at føre korstog for at bekæmpe hedenskaben, fortæller hun til DAGBLADET Køge.

Mønten er dog ikke det eneste arkæologerne har fundet i den seneste udgravning af skibsvraget. De har også fundet en forholdsvis velbevaret, men noget tyndslidt, læderstøvle og en træskovl, hvor man tydeligt kan se mærkerne fra forarbejdningen. Derudover har de fundet en talje i træ og små stykker tovværk fra skibets udrustning.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk