
Køge Svømmeland frygter, at det vil koste gæster, når det nybyggede Roskilde Badet åbner i løbet af vinteren. Og selv om en analyse fra Køge Kommune er enig i vurderingen, må politikerne vende tommelfingeren nedad for et forslag om at opgradere Svømmeland, så det bliver mere konkurrencedygtigt.
- Vi er bange for at miste indtægter og gæster, og jeg tror, at vi vil opleve, at Roskilde snupper nogle af vores faste brugere, siger halinspektør Per Mortensen fra Køge Svømmeland.
Spørgsmålet om en opgradering, med to udendørs vandrutsjebaner og et nyt varmtvandsbassin, blev drøftet på det seneste møde i Kultur- og Fritidsudvalget efter et oplæg fra forvaltningen. Men politikerne i udvalget konstaterede samtidig, at der med et sparekrav i kommunen på 60 millioner kroner ikke er råd til at tage konkurrencen op med svømmehallen i Roskilde.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her