21. maj 2019
Skolechef Søren Thorborg bakker fuldt op om eleverne på Holmebækskolen, som har udarbejdet deres egen skærmpolitik. Foto: Thomas Olsen
Skolechef Søren Thorborg bakker fuldt op om eleverne på Holmebækskolen, som har udarbejdet deres egen skærmpolitik. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunen bakker op om elevernes egen skærmpolitik: - Godt initiativ

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen bakker op om elevernes egen skærmpolitik: - Godt initiativ
Køge - 07. april 2019 kl. 07:41
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For lidt under en måned blev de to ældste klasser på Holmebækskolen færdige med et længere forløb, der skulle munde ud i en konkret politik for elevernes brug af computere og mobiltelefoner i undervisningen. Projektet varede det mest af et år, hvor de unge i samarbejde med deres lærere og psykolog Anders Colding-Jørgensen arbejdede på at formulere en skærmpolitik.

arrow Læs også: Skoleelever sætter fokus på forstyrrende mobiler og computere

Målet var, at projektet kunne være med til at inspirere og skabe debat, så eleverne på kommunens andre skoler fik en ramme af diskutere digital adfærd ud fra.

Hos forvaltningen i Køge Kommune er man positiv over for inddragelsen af eleverne, og skolechef Søren Thorborg bakker op om projektet.

- Det er et centralt område for skolerne at agere på, og det er helt naturligt, at skolerne sørger for at have regler på området. I den forbindelse synes jeg, at Holmebækskolen er gået et skridt foran ved at lave en super god proces, hvor eleverne har fået en forståelse for, hvor meget det her forstyrrer dem i undervisningen, siger han.

Vokser nedefra

Søren Thorborg fortæller, at man i Køge Kommune tidligere har diskuteret, hvorvidt der skulle udarbejdes en politik på området fra centralt hold, men beslutningen endte med at give ansvaret og friheden videre til de enkelte skoler og skolebestyrelser.

- Det er vigtigt, at vi ikke trykker det ned over hovedet på skolerne. På samme måde er det positivt, at eleverne på Holmebækskolen i høj grad selv bidrager, og at man lader det vokse nedefra, påpeger Søren Thorborg.

I de senere år er forskellige digitale midler, som computere eller mobiltelefoner, blevet et brugbart værktøj i undervisningen på mange af landets skoler. Derfor er det ekstra vigtigt at have en bevidsthed om brugen af disse, mener skolechefen.

- Det er en god måde at arbejde på, når man bruger de digitale midler som redskaber. Det er blevet en del af hverdagen, men det kalder også på, at man er bevidst om, hvornår det er smart at bruge, og hvornår det er smart at lægge væk. Her skylder både skole og forældre at bidrage til de overvejelser, siger Søren Thorborg.

Holmebækskole-elevernes skærmpolitik kan læses på den dertil oprettede hjemmeside: www.phonepatrol.dk.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk