27. september 2020
Kokken Matthias Boock tager på cykelrundtur til haverne i Ølsemagle for at samle mad sammen, der skal blive til et fællesmåltid i Folkekøkken på Revlen. Foto: Katrine Wied
gallery icon

Se billedserie

Kokken Matthias Boock tager på cykelrundtur til haverne i Ølsemagle for at samle mad sammen, der skal blive til et fællesmåltid i Folkekøkken på Revlen. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kok på rundtur: Mad fra de lokale haver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kok på rundtur: Mad fra de lokale haver
Køge - 10. august 2020 kl. 17:50
Af Katrine Wied

Den rummelige Christania-cykel er parat med masser af bøtter og kasser på ladet, da kokken Mathias Boock sætter af sted på villavejen i Ølsemagle.

På en liste har han en lang række adresser i nærområdet, hvor der bor venlige mennesker, der gerne vil bidrage med mad, de dyrker i haven, til Kulturfuglens arrangement med Folkekøkken på Ølsemagle Revle, der skal holdes lørdag aften.

Tanken med lørdagens folkekøkken er at samle lokale beboere om dejlig mad, der er dyrket i Ølsemagles baghaver. Giverne har kunne skrive via Kulturfuglens facebookside med hjemmedyrket mad, de vil tilbyde fællesskabet. Nu skal lækkerierne samles ind.

- Vi har lavet en menuplan og skrevet ud efter nogle ting, som vi skal bruge. Bær. nødder og salater, blandt andet, fortæller Mathias Boock, der også selv bor på en af Ølsemagles villaveje.

Han arbejder som kok til daglig og er vant til at lave 500 kuverter hver dag. Så de 50 gæster, der har købt billetter til folkekøkkenet, er blot en lille mundfuld.

- Jeg arbejder altid med mad fra sæsonen. Det handler om at tage det, der er på dagen, forklarer Mathias Boock, der også har guldmærke i økologi.

Det første stop er på Snogebækvej. Her har Marianne og Allan Johansson hasselnødder i massevis.

- Vi har så mange, at vi aldrig får brugt dem alle sammen. Jeg bruger dem til at lave müsli, men så meget kan vi altså ikke spise, siger Marianne Johansson.

På Bøgelysvej har familien Hybschmann grøntsager og krydderurter, der vokser i højbede ved en solvarm væg på bagsiden af huset.

Mathias Boock putter citronmelisse og mynte i to af bøtterne.

- Vi har også squash, hvis du vil have nogle af dem. De står på et godt sted, så dem har vi virkelig mange af, tilbyder Miriam Hybschmann.

- Jeg har også prøvet med spidskål, men det måtte jeg opgive, for de blev spist af snegle.

Bier i baghaven
På Strandlodsvej lukker Rikke Pernille Volder døren op med en hel kasse honning i favnen.

Honningen høster og slynger hun selv fra tre bistader i den frodige baghave. Her står biernes små hvide huse, mens de små insekter lystigt sværmer omkring dem.

- Jeg kan høste honningen tre gange på en sæson. Det er helt fra det tidlige forår, når bierne går i gang med at bestøve vores frugttræer, når de blomstrer, siger Rikke Pernille Volder.

Hun slynger den første forårshonning i juni. Sommerhonningen blev slynges sidste mandag og i september er sensommerhonningen klar.

- Honningen tager smag af de blomster, som bierne bestøver. Forårshonningen er sød og mild i smagen, og sensommerhonningen er mørk og kraftig, forklarer Rikke Pernille Volder.

Men honningen er ikke den eneste fordel ved at have bier i baghaven.

- Det giver større udbytte på frugttræerne. Vi har fået flere frugter, og æblerne og jordbærene bliver også større, hvis der har været en bi forbi, siger Rikke Pernille Volder, der er medlem af Dansk Biavlerforbund.

150 kilo
Hun kan høste 50 kilo honning fra hvert bistade.

- Jeg bruger det selv, blandt andet til kager og cremer. Men jeg sælger det også, fortæller Rikke Pernille Volder, der sælger honningen til Kvicklky og Brugsen i Ølsemagle, hvor man kan købe den lokale honning.

Mathias Boock cykler af sted med en gyldent glas med nyslynget honning, der skal bruges til vinaigrette til salaten.

Ny tradition
Det er første gang, at Mathias Boock er med til at lave maden til det lokale forening Kulturfuglens arrangement. Men ikke den sidste, lover han.

- Det er en fantastisk idé at samle mennesker, der bor herude i Ølsemagle. Og jo flere, der kommer, jo federe mad kan man lave. Målet er at vi kan leve en hel ko eller gris, drømmer han.

Kulturfuglen har udgangspunkt i strandkiosken ved Ølsemagle Revle, hvor de tager initiativer til en række arrangementer.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk