26. juni 2019
På sådan er råkold vinterlørdag er det kun de mest hard-core af stadeholderne, der stiller op, men kunderne er klar alligevel på Køge Torv. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

På sådan er råkold vinterlørdag er det kun de mest hard-core af stadeholderne, der stiller op, men kunderne er klar alligevel på Køge Torv. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Køge Torv - året rundt«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Køge Torv - året rundt«
Opdateret 11. februar 2019 kl. 16:02
Køge - 11. februar 2019 kl. 15:45
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torvet i Køge. Hvad enten det er proppet til randen under Køge Festuge, studenterne danser omkring Frederik, eller der er fyldt med nypudsede veteranbiler, så er Køge Torv, eller bare Torvet, som det jo rettelig hedder, det naturlige midtpunkt i Køge By.

Det er det også hver eneste onsdag og lørdag formiddag året rundt, når der er markedsdag.

På sådan en råkold februar-lørdag, hvor avisens udsendte kigger forbi, er det kun de mest hårdføre af stadeholderne, der er mødt op, men det gør de så til gengæld også hver eneste gang.

- Køge Torv kan måle sig med ethvert af de bedste i København. Det er noget helt særligt.

- Nu har jeg været i branchen i 25-26 år og været med her i Køge de sidste seks år - Og når man står på Køge Torv, så er du sikker på, at du har til at betale regningerne.

Sådan lyder det fra Jesper Boye Olsen, der af mange torve-gængere er kendt som ham med drømmefangerne og smykkerne.

-Der er altid god handel her i Køge, siger han.

- Men omvendt så ved du også som kunde, at ligegyldigt om det er snestorm eller orkan, så er vi her på Torvet hver onsdag og lørdag. Det er helt enkelt »Køge Torv - året rundt«.

- Min kones farfar har faktisk stået her, og jeg mener de siger i familien, at den tradition går noget med 150 år tilbage, siger Jesper Boye Olsen.

Overfor Jesper står en af de andre faste stadeholdere, som er nok så kendt for sin særligt udsmykkede bil med sloganet »Spar money - køb hos Johnny«.

Denne lørdag mangler bilen godt nok, men Johnny Søeberg er klar med blomster og planter, som han har været det på Køge Torv de sidste 25 år.

- Når her er fykdt sådan en flot sommerdag, så er det jo helt fantastisk, men selv i dag er her kunder, konstaterer han.

- Og det store centrale torv er jo det, der gør Køge til noget særligt.

- Både Roskilde og Næstved er meget mere stille, men de deler også handlen op på flere steder - det skal man ikke begynde på her, lyder Johnny Søebergs gode rå, inden han spotter nye, potentielle kunder på Torvet: »To bundter for en 50'er!«, råber han.

Selvom der langt fra er fyldt op er der stadig et stort og varieret udbud af varer på Torvet, hvor der sælges, blomster, frugt, frisk fisk og ditto bagerbrød, hjemmelavede fuglehuse og økologisk æblemost.

Det sidste står Annelise Nielsen for, og hun har masser af spændende produkter med fra Frugtplantagen Engvang i Strøby.

- Vi startede med at tage herind for godt ti år siden, da vi lige var startede i frugtplantagen, og vi fandt hurtigt ud af, at Køge Torv er et rigtigt godt std at markedsføre sig, forklarer hun.

- Især hvis man kommer med lidt unikke varer og satser på den gode kvalitet.

- Så er der altid et godt salg her på Køge Torv - også på en kold vinterlørdag, siger Annelise Nielsen.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk