5. august 2021
En 17-årig mand fra Greve blev ramt af skud tirsdag aften. Skuddet faldt på Karlemosevej. Foto: Presse-Fotos.dk
gallery icon

Se billedserie

En 17-årig mand fra Greve blev ramt af skud tirsdag aften. Skuddet faldt på Karlemosevej. Foto: Presse-Fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Københavnsk bandekonflikt har grene til Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Københavnsk bandekonflikt har grene til Køge
Opdateret 22. januar 2020 kl. 13:25
Køge - 22. januar 2020 kl. 12:39
Af Katrine Wied

Den københavnske bandekonflikt mellem Brothas og NNV har grene til Køge. Tirsdag blev en 17-årig ramt af skud. Politiet efterforsker nu, om skyderiet har relation til bandekriminalitet, således som DAGBLADET Køge har oplysninger om.

arrow Læs også: Skud-offer har tilknytning til bandemiljø

Klokken 22.40 fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om skyderi i området ved Karlemosevej. Samtidig fik politiet oplysninger om, at en såret person havde henvendt sig på skadestuen på Køge Sygehus, fordi han var ramt af skud.

Manden blev ramt i overkroppen. Han er fortsat under lægebehandling, men er uden for livsfare.

Politiet behandler sagen som et drabsforsøg.

Kendt bandeområde

Skuddet faldt på Karlemosevej, der hvor vejen drejer skarpt med et 90 graders sving. Der hvor de tre boligområder Stensbjerghuse, Lykkebækparken og Karlemoseparken mødes. Et sted, som under tidligere sager i området har været kendt som et udsigtspunkt , hvor bandemedlemmer holder øje med, hvem der kommer ind og ud af Karlemoseparken.

Politiet kan imidlertid ikke sige noget endnu om, hvorvidt skyderiet har relation til bandekriminalitet. Skudepisoden efterforskes bredt, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Det indgår selvfølgelig i den brede efterforskning, om der er en banderelation. Det er med i vores overvejelse, og det er vigtigt for at give vores efterforskning retning, men på nuværende tidspunkt kan vi hverken be- eller afkræfte det. Vi er stadig meget tidligt i sagen, så vi er ved at samle løse ender op, siger pressetalsmand for politiet, Martin Bjerregaard.

Hvad er motivet?

En af de ting, som politiet koncentrerer sig om, er motivet for skyderiet.

- Offeret er udenbys fra i forhold til Køge. Det er en 17-årig mand fra Greve. Det indgår også i vores efterforskning. Når han bliver offer for skyderi, er det interessant at få klarlagt, hvorfor han var i Køge. Så med udgangspunkt i den brede efterforskning prøver vi at se på, hvad han skulle i Køge, og hvad kender vi ham for, hvis vi kender ham overhovedet, siger Martin Bjerregaard.

Det har endnu ikke været muligt for politiet at afhøre skudofferet.

- Han er under intensiv lægebehandling, så han har indtil videre ikke kunnet bidrage med noget til sagen. Behandlingen er trods alt vigtigere end afhøring, påpeger Martin Bjerregaard.

Den 17-årige var selv i stand til at komme hen på skadestuen på Køge Sygehus, der ligger få hundrede meter fra gerningsstedet. Han er fortsat indlagt.

- Han er noget påvirket af det her skud, men uden for livsfare. Han får den fornødne lægebehandling. Han er ramt i kroppen, og så sidder projektilet formodentligt et sted, som lægerne skal finde, lige som de skal klarlægge, hvilke skader det har skabt undervejs. Også for at give en beskrivelse af, hvor farlig det her har været set ud fra en læges bord. Vi forventer helt klart, at han overlever det her. Vi har ikke meldinger om andet om andet.

Søger vidner

Den brede efterforskning betyder, at politiet har brug for oplysninger fra vidner i området.

- Vi skal forsøge at kortlægge, hvem der har været til stede, og hvad der er sket. Derfor har vi brug for at få oplysninger fra beboerne inde fra det lukkede vejsystem, som Karlemosevej er. Der kommer kun nogen ind, der skal ind til Stensbjerghuse, Lykkebækparken og Karlemoseparken. Er der nogen i området, der har set usædvanlig adfærd blandt personer og biler i tiden op til klokken 22.40 tirsdag aften, siger Martin Bjerregaard.

Konflikt breder sig

Han lægger ikke skjul på, at politiet tager sagen meget alvorligt.

- Skyderi i offentligt rum er hverken noget, vi eller borgerne skal finde os i. Derfor bruger vi lidt ekstra kræfter. Det er rigtig ærgerligt, at det foregår i det område, for det er politiets opfattelse, at det har været ekstremt fredeligt, siden vi tog en lang række medlemmer af Loyal to Familia væk i forbindelse med den store retssag sidste år, siger Martin Bjerregaard.

Kilder siger til os, at den københavnske bandekonflikt har grene til Køge. Vi får at vide, at Ellemarken har tilsluttet sig banden NNV (en forkortelse af Nørrebro-Nordvest, red). Det samme har Hastrupparken. Mens Karlemosen er involveret med Brothas. Kan I bekræfte det?

- De ting, du ridser op, er det, der indgår i vores brede efterforskning. Så vi kan hverken be- eller afkræfte, om det er scenariet. Det kan også være en mulighed, at det er den 17-årige, der har en »privat« uoverensstemmelse med nogen, som bare griber til nogen voldsomme metoder at sætte ind over for den 17-årige. Derfor er det hamrende vigtigt, hvem der har færdedes i området, og hvilke køretøjer de har haft med. Særligt når, det er et offer udenbys fra Greve, der har været nede i området, siger Martin Bjerregaard.

Der foregår også bandekonflikt i Greve.

- Vi ved godt, at Gersagerparken og Askerød i Greve har været visitationszoner, så det er ikke uden grund, at vi også kigger over i den retning for måske at finde et motiv. Men vi kan ikke sætte lighedstegn med, at det kun er den retning, vi kigger efter, siger Martin Bjerregaard.

Ifølge vores oplysninger er det vakuum, som fængslingerne af LTF-medlemmerne gav, nu udfyldt af andre, blandt andet af tidligere medlemmer af den nedlagte bande Bloodz, som nu er gået ind i Brothas. Kan I bekræfte det?

- Vi følger løbende udviklingen, som du antyder. Hvis der er et vakuum et sted, kigger vi på det, som måtte være og som vi får kendskab til. Vi får åbenbart ikke alt at vide. Vi kan ikke sige, at nogen har taget fat i området på samme måde, som LTF havde. Derfor har vi opfattet det som et fredeligt område, siden LTF kom væk fra Karlemosen, siger han.

Vi får også oplysninger om, at striden drejer sig om, at hashmarkedet bliver overtaget af andre, efter at en række toneangivende, lokale medlemmer af Loyal to Familia er blevet fængslet? Hvad er jeres kommentar til det?

- Der er mange teser, der kan være i spil til, hvad der ulmer under overfladen. Det er derfor vigtigt, at politiet får kendskab til oplysninger om personer og tendenser, så vi sammen med andre, boligselskaber, kommune og borgere, kan lave en indsats, så de få ikke skal ødelægge det for de mange, siger Martin Bjerregaard.

Efter skudepisoden afspærrede politiet Karlemosevej, Stensbjergvej og dele af Lykkebækparken og Stensbjerghuse for at foretage tekniske undersøgelser. I området fandt politiet afskudte patronhylstre, som er sendt til nærmere teknisk undersøgelse.

arrow Skudsag: Beboerformand har håb til video-overvågning
23. januar 2020 kl. 16:04 Opdateret: kl. 12:28
arrow Flere borgere henvender sig med tip: Endnu ingen sigtet i skudsag
23. januar 2020 kl. 10:32 Opdateret: kl. 10:32
arrow Efter skyderi: Køge intensiverer SSP
22. januar 2020 kl. 17:56 Opdateret: kl. 17:56
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk