
En 40-årig mand fra Køge blev lørdag aften klokken 21.37 stukket med kniv af en 21-årig mand fra Faxe.
- De møder hinanden i en opgang på Parkvej i Køge. Den 40-årige får et knivstik i ryggen tæt på nyreren. Han er ikke i livsfare, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
De to mænd har ifølge politiet et kendskab til hinanden, men hvad der ligger bag knivstikkeriet, er endnu ikke opklaret.
Den 21-årige blev anholdt kort efter episoden og erkendte sin forbrydelse.
Han bliver i løbet af søndagen fremstillet i et grundlovsforhør.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her