22. november 2017
Pernille Rosendahl udgav sidste år sit anmelderroste soloalbum »Dark Bird«.
Pernille Rosendahl udgav sidste år sit anmelderroste soloalbum »Dark Bird«.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kirkekoncert med Pernille Rosendahl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkekoncert med Pernille Rosendahl
Køge - 14. april 2017 kl. 07:06
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køge: Lørdag den 22. april inviterer Tapperiet og Boholte Kirke til kirkekoncert med Pernille Rosendahl.

Pernille Rosendahl udgav sidste år sit længeventede, anmelderroste soloalbum »Dark Bird«, og efter fem plader med Swan Lee og The Storm er den på mange måder et udtryk for en vilje til at tage sangen i egen hånd, og give sig den tid det tager at skabe den rette stemning.

Efter nogle inspirerende koncerter i løbet af 2016 arbejder Pernille og hendes musikere, blandt andet Henrik Lindstrand fra Kashmir, nu på et udtryk, der præsenteres i unikke rum landet over.

Publikum får både genhør med de velkendte hits i nye versioner, men selvfølgelig også hendes nye album. Det bliver uden tvivl en smuk oplevelse når Pernille Rosendahl denne lørdag indtager Boholte Kirke med sit stemningsfulde, musiske univers, lover pressemeddelelsen.

Koncerten med Pernille Rosendahl i Boholte Kirke er første arrangementet i et nyt samarbejde mellem ungekulturhuset og spillestedet Tapperiet og Boholte Kirke.

Begge institutioner har store forhåbninger til samarbejdet og ser frem til, i fællesskab, at præsentere anderledes og unikke koncert- og kulturarrangementer.

Koncerten med Pernille Rosendahl lørdag den 22. april i Boholte Kirke starter klokken 20.00 og dørene åbner en time inden koncertstart. Læs mere om koncerten og køb billet på www.tapperiet.nu.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk