14. april 2021
Hos Køge Badminton Klub holder de unge talenter formen ved lige udenfor. Foto: Køge Badminton Klub
gallery icon

Se billedserie

Hos Køge Badminton Klub holder de unge talenter formen ved lige udenfor. Foto: Køge Badminton Klub
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ketchersvingere træner trods corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ketchersvingere træner trods corona
Køge - 24. februar 2021 kl. 11:08

På dette tidspunkt af sæsonen plejer Ravnsborghallen at runge af lyden af fjerbolde, der bliver slået frem og tilbage over nettet af ivrige badmintonspillere i alle aldre. Men som hos så mange andre idrætsgrene har corona sat sporten på stand-by i Køge Badminton Klub.

Det skriver klubben i et indlæg, hvor formanden dog også peger på, at udenfor selve hallen bliver pulsen stadig holdt oppe med aktiviteter for spillerne.

Med erfaringer fra forårets corona-nedlukning, syntes formand Steen Fladberg, nemlig at der i denne omgang skulle nye boller på suppen:

- Det er derfor, at klubbens øvede spillere to gange om ugen har mulighed for at deltage i løbetræning. Det sker i små grupper af 4-5, hvor der på Åsen, Køge Marina og rundt om Hastrup-søerne allerede er blevet tilbagelagt adskillige kilometer.

Happy Hour med fjerbold
Desuden har alle klubbens medlemmer med familier de sidste par fredage haft mulighed for at deltage i "Happy Badminton Hour", hvor tidligere spiller i klubben og forhenværende landsholdsspiller, Lotte Thomsen har stået for "Yoga for Athletes", og gjort sit til at alle klubbens medlemmer er blevet forsøgt gjort både stærkere og smidigere.

- Vi ser naturligvis helt enormt frem til, at vi igen kan slå dørene op for vores medlemmer og byde dem velkommen tilbage indenfor i hallen. Det tror jeg, alle idrætsforeninger gør lige pt. Med de to udendørs padelbaner, som der dog meget er rift om, har vores medlemmer mulighed for at dyrke en udendørs idræt, hvilket med den nuværende situation, er et super fint alternativ, siger Steen Fladberg.

Lige i disse dage lægger regeringen netop op til, at sportsklubbernes udendørsaktiviteter måske meget snart igen kan få endnu mere luft under vingerne - fjerbolden i det her tilfælde.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk