5. april 2020
Destilleriet og bryggeriet Braunstein på Køge Havn går nu i gang med produktionen af håndsprit til både sundhedssektoren og privatforbrugere.
Destilleriet og bryggeriet Braunstein på Køge Havn går nu i gang med produktionen af håndsprit til både sundhedssektoren og privatforbrugere.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt destilleri gør klar til produktion af håndsprit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt destilleri gør klar til produktion af håndsprit
Køge - 23. marts 2020 kl. 13:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køgedestilleriet- og bryggeriet Braunstein har søgt om dispensationer og godkendelser fra myndighederne til straks at sætte gang i produktionen af håndsprit. Omlægningen af destilleriets produktion sker kun midlertidigt.

- Vi vil gerne bidrage til Danmarks håndtering af corona-krisen, og derfor arbejder vi nu på at fremstille håndsprit. Hvis alt klapper, håber vi på, at vi kan have håndsprit på markedet om en god uges tid, udtaler Claus Braunstein fra det køgensiske mikrobryggeri og mikrodestilleri i en pressemeddelelse sendt til DAGBLADET.

arrow Læs også: Tilladelse er i hus: Destilleri kan nu producere håndsprit

Sundhedspersonale, butiksassistenter og danskerne i det hele taget skal have adgang til håndsprit, som ifølge Lægemiddelstyrelsen kan blive en mangelvare.

Ligesom andre virksomheder i Danmark reagerer Braunstein på myndighedernes opfordring til at producere håndsprit hurtigst muligt. Normalt er Braunstein reguleret af fødevarelovgivningen, mens produktion af håndsprit hører under lovgivningen for kemi og kosmetik.

Ansøger om godkendelse

- Første hurdle er, at vi skal have godkendelserne på plads, og dem har vi søgt om nu, udtaler Claus Braunstein i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Vi ligger allerede inde med sprit, som skulle have været brugt til vores normale produkter. Det giver os en god start. Derefter skal produktionen omstilles, og vi skal have fat i dispensere til flaskerne, og så skal vi lige have svar på tusind andre praktiske spørgsmål.

Braunstein er forretningsmæssigt ramt af corona-krisen, fordi salget til barer, cafeer og restauranter er gået i stå, og fordi mikrodestilleriets store eksport af whisky til udlandet er fuldstændig stoppet.

Køge-bryggeriets store samarbejde med Coop tæller på den positive side, for danskerne drikker stadig mikrobrygget øl derhjemme, oplyser virksomheden.

Både til sundhedssektoren og privat

- Vi producerer først og fremmest håndsprit for at hjælpe til med beredskabet. Derfor reserverer vi en del af produktionen til myndighederne og sundhedssektoren, og resten sætter vi til salg til private. Vi håber også, at produktionen af håndsprit kan bidrage til at sikre vores virksomhed og de ansatte i en usædvanligt svær tid. Når krisen er ovre, stopper vi produktionen af håndsprit, udtaler Claus Braunstein og fortsætter:

- Det er lidt den omvendte verden. Vi er vant til at bruge krudt på, at vores varer til fulde lever op til fødevarekontrollens krav. Nu skal vi fremstille en håndsprit, som går direkte på huden for at dræbe virus, udtaler Claus Braunstein.

Sundhedsmyndighederne har rettet henvendelse til Braunstein og bedt destilleriet se på mulighederne for produktion af håndsprit. Braunstein oplyser desuden, at der er lukket fuldstændigt af til lokalerne, hvor spritten produceres.

Hvis alt går vel, kommer Braunsteins håndsprit ud i næste uge.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk