18. november 2018
Det var specielt i foråret 2017, at Loyal to Familia for alvor forsøgte at etablere sig i Hastrupparken. Foto: Katrine Wied
Det var specielt i foråret 2017, at Loyal to Familia for alvor forsøgte at etablere sig i Hastrupparken. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kæmpe retsopgør mod LTF: 28 kan ende bag tremmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kæmpe retsopgør mod LTF: 28 kan ende bag tremmer
Køge - 23. oktober 2018 kl. 16:30
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Anklagemyndigheden i Midt- og Vestsjælland og København tager fat på et kæmpe retsopgør mod banden Loyal to Familia, der kommer til at udspille sig i Retten i Roskilde og Retten på Frederiksberg hen over efterår, vinter og forår. Onsdag begynder den ene af to retssager, der kan sende i alt 28 medlemmer af LTF bag tremmer i årevis, hvis alle bliver dømt. Det skriver DAGBLADET Køge.

arrow Læs også: Hovedvidne om bande-trusler: Jeg må have drømt

Sagen, der begynder i morgen, har sit udgangspunkt i et af Køges sociale boligområder og handler om afpresning, narkohandel og våbenbesiddelse i sommeren og efteråret 2017.

Senioranklager Randi Tvile betegner retssagen som væsentlig i kampen mod Loyal to Familia, men fremhæver samtidig, at det er kriminaliteten, som politi og anklagemyndighed går efter.

- Efterforskningen er lavet, fordi vi havde en mistanke om, at der foregik nogle ulovligheder i den her persongruppe. Den er ikke lavet, fordi vi direkte skulle gå efter Loyal to Familia. Vi har gået efter kriminalitet. Så har den her persongruppe haft tilknytning til LTF, siger Randi Tvile, der fører sagen i samarbejde med specialanklager Anja Lund Liin, begge fra anklagemyndigheden hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Til januar begynder endnu et opgør, der også har tråde til Køge. Her har Københavns Politi rejst tiltale mod 15 mænd for to tilfælde af forsøg på manddrab på Nørrebro den 23. oktober 2017. Politiet mener, at en del af de tiltalte har tilknytning til Loyal to Familia i Køge. En enkelt person går igen i begge retssager.

I forbindelse med bandekrigen i København fik Københavns Politi den 4. september nedlagt et forbud mod Loyal to Familia. Midt- og Vestsjællands Politi har over for DAGBLADET Køge afvist at stille op til interview om, hvilken betydning forbuddet har for indsatsen mod bandekriminalitet i Køge.

arrow Aflytning afslører panik efter anholdelse i Loyal to Familia
06. november 2018 kl. 12:30 Opdateret: kl. 12:30
arrow Hotel Scandic om mikrofon-bommert: Retten burde takke os
01. november 2018 kl. 13:51 Opdateret: kl. 11:50
arrow Efter bommert i retten: Nu skal mikrofonen krypteres
30. oktober 2018 kl. 17:03 Opdateret: kl. 15:23

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk