25. november 2020
Trine Woller Johansson møder stor opbakning til Køge Julerute som en ny juletradition i Køge.
Trine Woller Johansson møder stor opbakning til Køge Julerute som en ny juletradition i Køge.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kæmpe interesse for Køges nye julerute

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kæmpe interesse for Køges nye julerute
Køge - 29. oktober 2020 kl. 06:13
Af Martin Rasmussen

En ny juletradition i Køge ser dagens lys i år, hvor alle kan gå med på Køge Julerute søndag 22. november, når en række udstillere slår dørene op til deres værksted, galleri eller hjem og byder inden for til et minijulemarked i hyggelige rammer.

Der er både kunst, brugskunst, julepynt, strikkede nisser, juletøj til hunde, æbleskiver og meget andet klar til gæsterne på juleruten, som er et coronavenligt alternativ til det klassiske julemarked.

- Det er ingen hemmelighed, at Køge Julerute blandt andet opstået på grund af corona og ønsket om at lave noget hyggeligt jule-noget, hvor vi i Køge kan være sammen hver for sig i julen. Hvor vi kan indgå i hyggelige jule-fællesskaber på en coronasikker måde. Det kan vi netop i Juleruten, hvor vi håber at sikre et flow i besøgende, da de skal forskellige steder hen. Vi håber derfor også, at mange vil bakke op om sådan en dag, siger initiativtageren Trine Woller Johansson, som glæder sig over stor interesse for at deltage.

- Vi er allerede omkring 25 udstillere fordelt på 12 steder, hvilket er helt fantastisk, og vi vil meget gerne have endnu flere med. Der er åbent for flere udstillere - det skal bare være julerelateret, siger hun.

Årlig tradition
Ruten går gennem hele kommunen, og intentionen er at gøre det til en årlig tradition op til jul.

- Præmissen er, at det er gratis at være med, og vi gør det sammen, så alle bidrager med det, de kan. Køge Julerute er skabt ud fra en ide om, at i fællesskab kan gode arrangementer opstå, forklarer Trine Woller Johansson.

Der er aktuelt 12 steder på ruten, og nogle af stederne har flere udstillere således samlet sig. Et eksempel er det kreative fitnesscenter i Den Hvide By, hvor en række udstiller har slået sig sammen, og hos Trine Woller Johansson selv på Sygehusvej er der fire boder udover hendes egen lille butik med antikt julepynt.

- Her vil der både være "Farfars æbleskivebod", Grethe og Hannes bod med dekorationsmaterialer, Annes bod med kranse, en bod med jule-kreakasser til familier og diverse krea-materialer samt en jule-loppemarkedsbod med alverdens julerelaterede ting, fortæller hun.

Arrangementet Køge Julerute finder sted søndag 22. november klokken 11-16. Interesserede udstillere kan kontakte Trine Woller Johansson på mail: trinewoller@gmail.com.

Tilmelding skal ske senest 1. november.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk