9. august 2020
Køge Kommune frarådes nu at lempe på betalingsparkeringen af en jurist. Der er for mange økonomiske risici forbundet med det i forhold til den indgåede aftale med Agat Ejendomme, som ellers for nylig lempede på betalingsparkeringsordningen i p-huset ved stationen, lyder det. Foto: Kenn Thomsen
Køge Kommune frarådes nu at lempe på betalingsparkeringen af en jurist. Der er for mange økonomiske risici forbundet med det i forhold til den indgåede aftale med Agat Ejendomme, som ellers for nylig lempede på betalingsparkeringsordningen i p-huset ved stationen, lyder det. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jurist fraråder kommune at gøre juleparkeringen gratis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jurist fraråder kommune at gøre juleparkeringen gratis
Køge - 15. november 2019 kl. 10:26
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan risikere at ramme som en boomerang, hvis Køge Kommune vælger at gøre juleparkeringen gratis i fire timer, sådan som den private ejendomsudvikler Agat Ejendomme (tidligere TK Development, red.) gjorde i sidste uge i parkeringshuset ved Køge Station.

arrow Læs også: Borgmester: Omstridt parkeringslov bør ændres

Ovenstående var meldingen fra udvalgsformand Erik Swiatek i går til resten af Teknik- og Ejendomsudvalget, efter at kommunens husjurist har frarådet kommunen at gøre som Agat Ejendomme.

Erik Swiatek er dybt forundret over hændelsesforløbet, fortæller han til DAGBLADET:

- Det er en rådden situation, hvor vi er blevet taget på sengekanten, fordi vi ikke blev orienteret om, at de indførte fire timers gratis parkering. Vi har derfor ikke haft tid til at undersøge perspektiverne i det, og derfor farer vi lidt rundt som fluer i en flaske. Jeg kan da godt forstå, hvis handelslivet tænker, hvad det er for nogle tosser henne på rådhuset, siger Erik Swiatek.

Som udvalgsformand er hans holdning, at det er ikke er juridisk forsvarligt at begynde lempe på betalingsparkeringen i forhold til den indgåede aftale om betalingsparkeringsordningen. Han tilføjer ligeledes, at byrådsmedlemmerne i sidste ende kan risikere at skulle hæfte personligt, såfremt man insisterer og går imod anbefalingerne. Der mangler dog fortsat en mere grundig juridisk vurdering af dette spørgsmål, understreger udvalgsformanden og påpeger, at det er et tænkt eksempel.

Køge Byråds partier nu sendt i tænkeboks for at komme med deres bud på, om man skal sætte hårdt mod hårdt i betalingsparkeringen, eller om man skal bevare status quo.

Erik Swiatek fortæller desuden, at et regnestykke fra forvaltningen viser, at Køge Kommune ville miste 335.000 kroner i tabte indtægter ved at gøre betalingsparkeringen gratis i fire timer året ud. Dertil kommer et ukendt beløb i udgifter til ændring af indstillinger i parkeringsautomaterne samt ændringerne hos de fem udbydere af parkerings-apps, som kommunen anvender.

- Og så er der også hele aspektet med parkeringslicenserne, som folk jo har betalt for. Skal de have pengene tilbage, vil det også koste et ukendt beløb, siger Erik Swiatek.

Læs mere om sagen i fredagens DAGBLADET.

arrow Partier: Vi bør købe parkeringshuset
22. november 2019 kl. 18:04 Opdateret: kl. 14:51
arrow Status: Få det fulde overblik over striden om juleparkering
21. november 2019 kl. 19:27 Opdateret: kl. 14:29
arrow Flertal skrotter forslag om gratis juleparkering
21. november 2019 kl. 10:18 Opdateret: kl. 10:18
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk