9. december 2019
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Juletræet tændt i karamelregn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Juletræet tændt i karamelregn
Køge - 22. november 2019 kl. 19:44
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som det er blevet tradition i Køge ankom julemanden til byen ad vandvejen, da det fredag eftermiddag var tid til at markere julens komme med tændingen af det stor juletræ på Torvet. Fra Køge Marina ankom dagens hovedperson via bilkorte fra Køge Bilby standsmæssigt i hestevogn til Torvet. Kort før klokken 17 steg han til vejrs over torvet, hvor børn og voksne fyldte godt op på pladsen.

Gavmildt lod julemanden karamellerne regne ud over de forventningsfulde børn, der ivrigt råbte ned på tællingen til ti - men forgæves.

- Nissemor skal kunne høre jer, lod julemanden forstå og tredje gang lykkedes det: Juletræets lamper tændtes, julemanden steg endnu længere op og karamelregnen tiltog.

- Var I så heldige?, lød det fra en ældre kvinde, mens en anden fordelte en håndfuld karameller til ivrige hænder.

- Jeg synes jo, han skød med spredehagl!, lød det fra den første kvinde, som dog også fik en forklaring på den rigelige forsyning:

- Vi havde fået nogle karameller på forhånd lød det.

Klokken 17.07 var det den lokalt kendte sanger Kim Schwartz tur til at stige op i kranen for at synge julen ind med sin egen sang »Jul på Køge Torv« med det præcise omkvæd: »Nu´ det jul, nu´det jul - nu´det jul på Køge Torv«.

Sangen fik sin debut på Torvet sidste år og singlen kan stadig købes, forsikrede Kim Schwartz - overskuddet går ubeskåret til Røde Kors.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk