
Alt optaget: Der har været rift om pladserne i kirken den 24. december.
Kontoret på Køge Kirke kan nu fortælle, at alle pladserne til de tre gudstjenester juleaftensdag er blevet besat.
Der er stadig mulighed for at komme til gudstjeneste både 1. og 2. Juledag, hvor det selvfølgelig også er gratis at komme i kirken.
Det er de aktuelle restriktioner omkring corona, der har gjort det nødvendigt at lave et system, hvor man skulle reservere de gratis pladser på forhånd. Det er også grunden til at den traditionelle julegudstjeneste er blevet delt op i to denne gang, så flere kunne få muligheden for at være med i kirken.
Men nu er der altså ikke flere pladser tilbage til nogle af gudstjenesterne i Køge Kirke den 24. december.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her