24. september 2021
Vi lever alle sammen hver for sig, så man har ikke et netværk med familie omkring sig. Derfor har kvinder behov for at mødes og tale om graviditet og fødsel, siger Marianne Falck, der er pensioneret jordemoder. Foto: Katrine Wied
gallery icon

Se billedserie

Vi lever alle sammen hver for sig, så man har ikke et netværk med familie omkring sig. Derfor har kvinder behov for at mødes og tale om graviditet og fødsel, siger Marianne Falck, der er pensioneret jordemoder. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jordemoren er ikke færdig med at hjælpe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Jordemoren er ikke færdig med at hjælpe
Køge - 05. august 2021 kl. 18:53
Af Katrine Wied

Marianne Falck har arbejdet som jordemor i 30 år. Men selv om hun nu er gået på pension, er hun ikke færdig med at støtte gravide og nybagte mødre. Derfor er hun frivillig i Mødrehjælpen.

Sammen med en tidligere jordemor-kollega, Elisabeth Møllnitz, har hun taget initiativ til »Ammestuesnak«, som er et tilbud hos Mødrehjælpen i Køge.

- Vi er gamle kolleger fra Hvidovre Hospital. Vi havde ikke set hinanden i mange år, indtil vi tilfældigt mødte hinanden på gaden i Køge, hvor vi begge er flyttet til. Derfra opstod idéen til Ammestuesnak, fortæller Marianne Falck.

Ammestuesnak et er mødested for gravide og kommende mødre, hvor de både kan tale med jordemoren og hinanden.

- Jeg ved fra gammel tid, at der er et behov for, at kvinder kan mødes og tale om det, der rører sig i dem. Dette er humlen i vores initiativ. Det er ikke en etableret fødselsforberedelse og der er heller ikke undersøgelser, som man tilbyder på hospitalerne. Men på mange hospitaler foregår tilbuddet om fødselsforberedelse i store fora med op mod hundrede mennesker. Der har man ikke lyst til at stille intime spørgsmål, og nogen bryder sig overhovedet ikke om at være i fokus på den måde, hvis de har et spørgsmål. Der er skåret rigtig meget ned på undersøgelser og forberedelser til fødsler. Derfor var jeg ret sikker på, at der var behov for, at man kunne mødes i mindre grupper, og hvor kvinderne kunne skabe et netværk med hinanden, siger Marianne Falck.

Kvinder bestemmer emnet

Til Ammestuesnak kan kvinderne både komme, mens de er gravide, og fortsætte, når de har født.

- Det er kvinderne selv, der bestemmer, hvad det skal indeholde og hvad vi skal snakke om. Vi har været jordemødre så mange år, at vi kan godt høre, hvis der er behov for at gå dybere i et emne. Så snakker vi om fødslen, for eksempel om hvordan den kan starte, hvornår det er godt at tage hjemmefra, om smertelindring og om deres ønsker til fødslen. Sådan nogle ting, fortæller Marianne Falck.

Ammestuesnak nåede lige at komme i gang med første hold, inden man måtte sætte det på pause under coronakrisen.

- Vores første hold var på seks kvinder, og det kørte rigtig godt. Vi startede med, at der kom to, og så tre til, og så kom der nogle andre. Det hold var rigtig godt, fordi de også kunne supplere hinanden. Nogle havde født før, andre havde haft nogle uheldige fødselsoplevelser. Så kunne man få vendt det, så de gik til den nuværende fødsel på anden vis.

Det næste hold begynder til september.

Selv har Marianne Falck arbejder 18-19 år på Hvidovre Hospital og senest i 10 år på Roskilde Sygehus.

Vigtigt at tale fødslen igennem

- Det er det dejligste job, der findes. Jeg var mellemleder de sidste mange år, men det betød ikke, at jeg ikke havde noget med fødsler og gravide kvinder at gøre, for travlheden betød, at vi alle sammen måtte deltage, siger hun.

Hun har også arbejdet gravide rusmiddelbrugere på Hvidovre Hospital, og på et tidspunkt arbejdede hun i Kirkens Korshær.

- Jeg har også været på barselsgangen og talt fødsler igennem med kvinder. Det er rigtig vigtigt, at kvinder får talt deres fødsel igennem, både når det er gået godt og hvis det har været grænseoverskridende, eller hvis fødslen er endt i akut kejsersnit, er det Marianne Falcks erfaring.

Hun nævner, at udtrykket »at barnet bliver taget med sugekop« er vigtigt at få vendt, fordi det indikerer, at kvinden er en passiv part, når fødslen skal forløses på den måde.

- Det er vigtigt at forstå, at man ikke kan suge børn ud. Hvis ikke de kvinder havde arbejdet godt, var barnet formentlig ikke kommet ud med en sugekop. Det har kvinder brug for at vide. At de ikke selv har givet op og er en falliterklæring. At de forstår, hvad fødselsmekanismen er, for eksempel at barnet havde stillet sig uhensigtsmæssigt inde i bækkenet. Eller at de forstår, hvorfor lige præcis deres ønsker til fødslen i stedet endte op på operationsgangen, forklarer Marianne Falck.

Færre ammer

Et andet vigtigt emne at tale om er amning. Efter en årrække, hvor en meget stor andel af mødre ammede deres børn, er det Marianne Falcks oplevelse, at det antal er på retur.

- Mange kvinder bliver udskrevet meget hurtigt efter fødslen. Det gør, at vi får mange ammeforløb, som ikke lykkes. Jeg oplever i grupperne, at der kun var én ud af seks, der ammede deres barn. Og på andet hold var det én ud af tre. Jeg tror også, at kvinderne finder det attraktivt at give barnet modermælkserstatning, fordi de synes, at mændene så kan tage del i det. Men det kan også skyldes, at de ikke har fået vejledningen og der har været mange startproblemer, fortæller Marianne Falck.

Hvis man ønsker at deltage i Ammestuesnak, skal man tilmelde sig på mødrehjælpens hjemmeside.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk