20. oktober 2018
Mange gæster ender på den ensrettede busrute, der kører forbi Køge Handelsskole, fremfor handelsskolens egen parkeringsplads. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Mange gæster ender på den ensrettede busrute, der kører forbi Køge Handelsskole, fremfor handelsskolens egen parkeringsplads. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Intet nyt om forvirrende vejnavne: - Folk kører stadig forkert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Intet nyt om forvirrende vejnavne: - Folk kører stadig forkert
Køge - 17. juli 2018 kl. 15:15
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Små skilte, forvirrende veje og ikke-opdaterede GPS'er.

arrow Læs også: Politikere vil se nærmere på vejproblemer ved Campus

Tilbage i februar beskrev DAGBLADET Køge om problematikken på Uddannelsesvej, hvor Køge Handelsskole holder til. Siden man i sommeren 2017 etablerede nye veje og vejnavne omkring Campus, har uddannelsesinstitutionen oplevet en række problemer.

Blandt andet kører mange besøgende forkert og ender på en ensrettet busrute fremfor skolens parkeringsplads, og direktør Tim Christensen fortalte i februar også om problemer med ambulancer, som ikke kunne finde vej.

- Det er aldeles rædselsfuldt at stå med en person, hvor det er åbenlyst alvorligt, og man samtidig kan kigge ud ad vinduet og se, at ambulancen kører forbi og tager den forkerte vej. De endte med at rode rundt i fem-ti minutter, og i sidste ende kan det være forskellen mellem liv og død. Det kan koste liv, fastslog Tim Christensen dengang.

Siden da er der ikke gjort meget for at løse problematikken, selvom flere politikere var klar til at kigge på vejproblemerne.

- Vi har ikke haft det oppe siden da, men jeg vil notere mig det, når vi skal forberede næste udvalgsmøde, fortæller Niels Rolskov (EL), formand for Klima- og Planudvalget.

Hvorfor har I ikke kigget på det siden februar?

- Det ved jeg ikke. Måske er det fløjet under radaren, eller vi har ventet på noget officielt fra forvaltningen, men jeg lover, at vi tager det op på næste møde, understreger Rolskov.

Stadig problemer

Udtalelsen fra udvalgsformanden kan undre, for allerede tilbage i oktober 2017 sendte Køge Handelsskole et brev til Køge Kommune, hvor skolen kom med indvendinger imod både de nye vejnavne og selve vejløsningen.

Ligesom det var tilfældet i februar, tyder meget på, at brevet ikke har fundet vej til politikerne.

Sagen har nemlig ikke været behandlet politisk i udvalget, og derfor er problematikken stadig den samme på Uddannelsesvej.

- Der er stadig mange, som kører forkert og ender ude i bussløjfen, men heldigvis har vi den seneste tid ikke oplevet ambulancer, der er kørt forkert. Hvis man får opdateret GPS-systemerne, er der meget, som er reddet. Det er nok den bedste løsning, når nu man ikke har ændret vejnavnene, siger Tim Christensen.

De nye vejnavne blev besluttet på et møde i det tidligere Teknik- og Miljøudvalg tilbage i juni 2017 på baggrund af en Facebook-konkurrence, som Campus Køge stod bag.

arrow Forvirrende vejnavne bekymrer på Campus Køge: - Det kan koste liv
20. februar 2018 kl. 12:30 Opdateret: kl. 12:30

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk